Ghalia Al-Kurdi er blot én ud af 1,3 millioner syriske flygtninge i Jordan, som prøver at skabe sig et anstændigt liv.

Foto: Ahmad Al-Darawi
22.08.24 Udviklingssamarbejde Cases

Prøveforløb på jordanske virksomheder hjælper syriske flygtninge i job

Sammen med vores lokale partner, Irbid Chamber of Industry, har DI organiseret prøveforløb på virksomheder for 107 syriske flygtninge og arbejdsløse jordanere for at hjælpe dem med at komme i arbejde.

"Det bedste ved at have et job er, at det giver mig mulighed for at forlade flygtningelejren. Jeg plejede at leve i et bur. Nu kan jeg gå ud i friheden, indånde den friske luft og være et aktiv medlem af samfundet.”

Det fortæller Ghalia Al-Kurdi, en 26-årig syrisk flygtning og alenemor til tre, som kom til Jordan for 11 år siden. Indtil for nylig havde hun aldrig haft et formelt job. Men efter en træning med et prøveforløb hos en virksomhed, har hun fundet en fast stilling på Classic Fashions tøjfabrik.

Ghalia er blot én ud af 1,3 millioner syriske flygtninge i Jordan, som prøver at skabe sig et anstændigt liv.

De står over for mange udfordringer for at komme ind på det formelle arbejdsmarked og få et job, f.eks. manglende uddannelse og manglende anerkendelse af uddannelser erhvervet i Syrien, diskrimination, manglende pasningsmuligheder for børn og begrænsninger i flygtninges frie bevægelighed.  

Sammen med vores lokale partner, Irbid Chamber of Industry, har DI organiseret prøveforløb på virksomheder for 107 syriske flygtninge og arbejdsløse jordanere for at hjælpe dem med at komme i arbejde. Et år efter er 77 fortsat ansat på de virksomheder, de var i prøve hos.  

 

Fakta

Projektet er et samarbejde mellem DI, PlanBørnefonden, Jordan Chamber of Industry, The Norwegian Refugee Council, Royal Health Awareness Society, Includovate og King Hussein Foundation. Najahna finansieres af Novo Nordisk Fonden.