Stærke erhvervsuddannelser skal sikre unge i Tanzania et ordentligt arbejde

700.000 tanzaniere bliver hvert år voksne og skal finde deres vej på arbejdsmarkedet. Det er en enorm udfordring, for arbejdsmarkedet skaber ikke nok ordentlige job.

En af de mest løfterige veje til et ordentligt job går gennem en erhvervsuddannelse.

For tanzaniske arbejdsgivere har et stort behov for faglært arbejdskraft blandt andet for at kunne gennemføre en grøn omstilling. Den grønne omstilling kræver elektrikere, kølemontører, solcelleinstallatører, osv.

Men unge holder sig væk fra erhvervsuddannelserne. De bliver ikke set som en sikker vej til et godt arbejde. Blandt andet fordi overgangen mellem skole og jobmarkedet er svær. Der er simpelthen for langt mellem de færdigheder man lærer på skolerne, og de kompetencer virksomheder kræver.

Alt det er Dansk Industri og Ulandssekretariatet (en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation) gået sammen med tanzaniske arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og erhvervsskoler i Tanzania for at ændre. Vi har gendesignet fem uddannelser, så de modsvarer erhvervslivets behov og -  som noget helt nyt - indeholder lærlingeforløb.

En evaluering af projektet viser, at 75% af de 1.098 faglærte, der har gennemført uddannelserne, er kommet i arbejde seks måneder efter uddannelsen. Heraf er 40% blevet lønmodtagere i den formelle økonomi.

Uddannelse sikrede Evalina et fast job

En af dem er 21-årige Evalina Mwenge, som er vokset op i det nordlige Tanzania som den yngste i en søskendeflok på fem.

Evalina kommer fra trænge kår. Hendes mor sælger varer på det lokale marked, og hendes brødre arbejder som daglejere. Men Evalina ville mere med hendes liv, så hun flyttede til Tanzanias største by, Dar Es Salaam. Her fandt hun sig en uddannelse som montør på den statslige erhvervsskole VETA, som er en del af projektet.

”Jeg er virkelig glad for at have været en del af programmet,” siger Evalina Mwenge. ”Det har ændret mit liv.”

Efter fire måneder på skolebænken og to måneders praktikforløb er det lykkedes hende at lande et fast job i den lokale fødevarevirksomhed, hvor hun var i praktik.

Hun opfordrer andre unge til at få sig en erhvervsuddannelse med lærlingeforløb:

”Det bedste ved uddannelsen var lærlingeforløbet. Her fik jeg mulighed for at bruge det jeg havde lært i klasselokalet i praksis, og jeg fik muligheden for at blive dygtigere, anvende moderne udstyr og få et netværk i min praktikvirksomhed, der efterfølgende ansatte mig.”

”Jeg håber, jeg kan være med til at inspirere og oplære andre unge fra min landsby til at tage en faglært uddannelse. Det er en hurtig vej til at opnå et fast job.”

Projektets læreplaner skal bruges på 80 erhvervsskoler

De gode resultater fra projektet har fanget de tanzaniske myndigheders opmærksomhed. Erfaringerne skal omsættes til strukturelle forbedringer.

Som et første skridt har myndighederne besluttet, at de læreplaner, der blev udviklet i projektet skal bruges på alle landets 80 erhvervsskoler.

Samtidig skal samarbejdet mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter optimeres.

”Uddannelsesmyndighederne skal nøje notere sig projektets resultater og de opsamlede erfaringer og give fuld støtte til lignende initiativer fremover. Alle partnere bør gå sammen om dette vigtige bestræbelse,” sagde uddannelsesminister Adolf Mkenda i år på en konference for arbejdsmarkedets parter, myndigheder og uddannelsessektoren. 

Fagforeningen TUCTA og arbejdsgiverorganisationen ATE er derfor gået sammen med myndighederne for at fortsætte arbejdet for strukturelle forandringer. Efter dansk forbillede og med inspiration fra blandt andet Industriens Uddannelser er de i gang med at nedsætte uddannelsesråd i turisme-, minedrift og fremstillings-industrierne. Rådene skal samle input fra virksomheder og fagforeninger og bruge dem til at optimere læreplaner, så de modsvarer virksomhedernes reelle behov.

Suzanne Ndomba-Doran, administrerende direktør i ATE, ser rådene som et afgørende skridt i at løse en af de afgørende barrierer for tanzaniske virksomheder, at skaffe arbejdskraft med de rette faglærte kompetencer.

“Jeg er meget entusiastisk omkring disse råd, de kommer til at give os en masse fordele. Den danske model har været en meget vigtig inspiration for os i det her arbejde. Vi har set, hvordan danske arbejdsgivere tager førerskab på samarbejdet med erhvervsskoler for at sikre, at der er de rette kurser og læreplaner.”

Arbejdsmarkedets parter er i løbet af projektperioden kommet tættere på hinanden og ser nu en stor værdi i samarbejde, forklarer Suzanne:

”Samarbejde mellem arbejdsgivere og fagforeninger er en proces. Det kommer ikke af sig selv, vi blev nødt til at starte langsomt og opbygge tillid.”

”I dag har vi et rigtig godt forhold, og det er en stor hjælp for vores topartsråd. Når arbejdsgivere og arbejdere er enige, er det lettere for myndighederne at sige ’når de ikke slås og rent faktisk er enige, må vi hellere støtte deres forslag.”

”Nu har vi regeringens støtte, når vi kommer med politiske anbefalinger, der kan sikre, at der er overensstemmelse mellem virksomheders behov og arbejdstageres kompetencer.”

Flere af de reformer, der nu er sat i værk – herunder styrket arbejdsgiverinddragelse i udviklingen af læreplaner, håndhævelse af formelle praktikkontrakter og integration af ligestilling- og jobparathedsindsatser i alle uddannelsesprogrammer – bygger direkte på de konkrete anbefalinger, som Dansk Industri, Ulandssekretariatet og de tanzanianske partnere har afleveret til regeringen på baggrund af erfaringerne fra projektet.

Projektet i Tanzania er gennemført med støtte fra DANIDA.