Velkommen til Dansk Industris nye website. Vi udvikler i øjeblikket et nyt site for at give dig den bedste brugeroplevelse. I en periode vil du derfor opleve indimellem at blive sendt til indhold på vores gamle site.

DI's vision og mission

DI - fordi Danmark skal vinde.

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Vi arbejder hver dag for de politiske beslutninger, der er nødvendige for, at vi kan vinde: Vi skal sænke omkostningsniveauet, hæve produktiviteten, udnytte mulighederne i globaliseringen, tøjle den offentlige økonomi og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft.

Vi hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at få succes på vækstmarkeder i hele verden. Det gør vi gennem målrettet rådgivning om alt fra strategi og eksport til netværk, investering og etablering.

Vi leverer hver dag service og kompetence, der styrker vores medlemmers drift og optimerer ressourcerne – ude som hjemme: Uanset om det er personalejura, miljø, innovation eller afsætning.

Vores udgangspunkt er det samme i alt, hvad vi laver: Vi hjælper virksomheder med at vinde. Hver dag. Hver måned. Hvert år. For danske virksomheder skal vinde. Kun sådan vinder Danmark. Og kun sådan vinder danskerne muligheden for et fortsat liv i velstand og tryghed.