Pressemeddelelse

DI: Redegørelse viser klare fordele af lempet revisionspligt

Der har været megen diskussion om de gennemførte lempelser af revisionspligten. Nu bekræfter en ny grundig redegørelse fra Erhvervsministeriet, at effekterne som ventet har været positive for de mange små og mellemstore virksomheder, der har været fritaget for revisionspligt. Mange har valgt i stedet at bruge revisor til rådgivning og anden sparring, der tilføjer værdi til virksomheden. DI har hele tiden støttet og støtter fortsat de gennemførte reformer af revisionspligten.

- Lempet revisionspligt er en af de absolut største administrative lettelser for de små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, gennem de seneste mange år, og netop administrative lettelser har været en mærkesag for skiftende regeringer. Rapporten viser, at de mindre virksomhederne har sparet 1,6 mia. kr., og at besparelserne har ført til flere arbejdspladser, siger direktør Kent Damsgaard.

 - Mange af SMV’erne bruger fortsat revisor – for mange gange giver det rigtig god værdi med revision, andre gange bruges revisor til rådgivning og sparring, og andre gange igen er det helt andre typer rådgivning, som den enkelte virksomhed efterspørger, siger Kent Damsgaard.

 Ifølge rapporten finder Skattestyrelsen ikke, at virksomhedernes brug af revisor afspejler sig i forskellen mellem, hvad de burde betale i skat, og hvad de rent faktisk betaler – det såkaldte skattegab. Langt de fleste af de selskaber, som har mulighed for at fravælge revision, gør det ikke – eller vælger anden bistand fra en revisor, f.eks. i forbindelse med selvangivelsen til skattemyndighederne.

- En effektiv skattekontrol er dog helt afgørende. Der skal slås hårdt ned på virksomheder, der bevidst laver fejl i skatten, siger Kent Damsgaard.

- Vi anbefaler, at man fra politisk hold sikrer sig, at Skattestyrelsen målrettet kan pålægge virksomheder eller grupper af virksomheder, der ikke har styr på skatten, at gøre brug af en revisor. I f.eks. tre eller fem år ud i fremtiden indtil de har vist, at de har styr på det.  

- Og så skal myndighederne i langt højere grad gøre brug af dataanalyse på de flere millioner månedsvise indberetninger, der sker inden for moms, afgifter og e-indkomst. Ved grundigt løbende at analysere disse indberetninger kan man langt hurtigere fange mistænkelige forhold end ved at sidde og vente passivt i 1½ år på et årsregnskab – med eller uden revisionspåtegning. En pointe, som Erhvervsministeriets undersøgelse også fremhæver, siger Kent Damsgaard.

Bo Hjuler

Presserådgiver, journalist

Relateret