01.02.18 Om DI Pressemeddelelse

Forsvarsindustrien drøfter forsvarsforliget

Hvad kommer det nye forsvarsforlig med 13 milliarder kroner mere til landets sikkerhed til at betyde for de 150 virksomheder i den danske forsvarsindustri? Det spørgsmål drøfter centrale politikere, virksomhedsledere og eksperter på den store årlige konference for forsvars- og aerospaceindustrien i Danmark.

Pressen inviteres til
DDAC - Danish Defence & Aerospace Conference 2018,
Onsdag den 7. februar 2018, kl. 13,
Industriens Hus, Rådhuspladsen, København V

På konferencen ser forsvarsindustrien på forsvarsforliget fra sin helt egen synsvinkel: hvad skal der leveres fremover af forsvarsmateriel?

I forligt er der lagt op til at øge indkøbet af forsvarsmateriel fra de nuværende 7 milliarder kroner til måske helt op til 10 milliarder kroner.

Talerne på konferencen dykker ned i forsvarsforliget enkelte dele - brigade, kampvogne, antiluftskyts og så videre.

På programmet er blandt andet nedenstående indlæg:

De Konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov fortæller om forliget og hvad det mere nøjagtigt er forligspartierne ønsker at opnå.

Viceforsvarschefen Max A.L.T. Nielsen har indlæg om kravene fra Nato, som forliget forsøger at imødekomme.

Chefen for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse Flemming Lentfer kommer i sit indlæg ind på det øgede behov for mandskab og materiel.

Center for Cybersikkerhed får med forliget 1.4 milliarder kroner mere og chefen for trusselsvurdering Thorsten Foldager Johnsen vil fortælle lidt om hvad alle pengene bruges til.

Om torsdagen er Erhvervsministeriets departementschef Michael Dithmer på programmet med et indlæg om industripartnerskabet mellem Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og DI om at fremme den danske forsvarseksport til USA.

Se hele programmet her

Bo Hjuler

Presserådgiver, journalist

  • Direkte +45 3377 3819
  • Mobil +45 2328 4912
  • E-mail boh@di.dk