Pressemeddelelse

Digitalisering der fryder – ja tak!

Sød, lille robot fra Kubo Robotics hjælper elever på Krogsgaardsskolen i Odense med at kode, og Formpipe Software A/S har hjulpet Hvidovre Kommune med persondata. De vellykkede it-projekter hører vi sjældent om, men nu sætter DI Digital spotlight på de gode historier - sammen med bl.a. skatteminister Karsten Lauritzen, CEO for børsaktuelle Netcompany, formand for DI Digital André Rogaczewski og DI’s nye digitale direktør Lars Frelle-Petersen.

Pressen inviteres til

DI Digitals årsdag 2018,
Digital Transformation - Digitalisering der skaber værdi,
onsdag den 30. maj 2018, kl. 13,
Industriens Hus,
H.C. Andersens Boulevard 18 i København

Hør mere om Kubo og Formpipe på årsdagen og andre gode digitale historier. Hør også skatteministeren fortælle om, når digitalisering er dit største politiske problem og dit bedste værktøj.

De mindre gode historier om forliste storskala it-projekter, robotter der tager over, varme hænder der bruger for meget tid ved tasterne, hackerangreb og manglende respekt for persondata har fyldt godt i medierne. Og alt for få danske virksomheder, organisationer og myndigheder griber nok ud efter de digitale muligheder og omstiller sig til de ændrede forretningsmodeller.

På årsdagen vil DI Digital sammen med over 300 deltagende beslutningstagere fra erhvervslivet, eksperter og politikere inspirere hinanden til flere succeshistorier. Derfor fortæller koncernchef Anders Krab-Johansen, Berlingske Media om digitalisering som den største trussel - og redningsplanke

Med DI’s digitale direktør i spidsen vil DI Digital sætte skub i fortællingen om digitalisering, der virker, med startskud på årsdagen.

Og der findes ikke et eneste digitalt produkt uden elektronik, og det er en af dansk erhvervslivs styrkepositioner at levere det. I forbindelse med årsdagen åbner derfor en udstilling i Industriens Hus med danske udviklingshuse og leverandører, der udvikler og fremstiller elektronik med hardware og software indeni, som får de digitale løsninger til at spille.

Og i start-up-zone - her kan etablerede virksomheder og iværksættere date hinanden.

Læs mere og se hele programmet for DI Digitals Årsdag 2018 her

Bo Hjuler

Pressekoordinator, journalist

Relateret