Pressemeddelelse

Væksten kommer ikke uden om Lolland-Falster

I smørhullet på aksen midt mellem København og Hamborg ligger Lolland-Falster. Derfor mener vi i erhvervslivet, at væksten i bogstavelig forstand ikke kommer udenom Lolland-Falster. Men hvordan sikrer vi det, og hvad skal der til. De spørgsmål belyser DI Lolland-Falster på sit kommende erhvervstræf.

Pressen inviteres til:

”Vækst og udvikling på Lolland-Falster - centralt mellem Hamborg og København”
DI Lolland-Falster Erhvervstræf 2018,
Tirsdag den 8. maj 2018 kl. 15.30 - 18.30,
Engestofte Gods, Søvej 10, 4930 Maribo

På erhvervstræffet kommer regionsrådsformand Heino Knudsen, Region Sjælland, og fortæller om samarbejdsaftalen med Hamborg om Greater Copenhagen, og hvad det betyder for Lolland-Falsters virksomheder.

Branchedirektør Michael Svane fra DI Transport har fulgt danske infrastrukturprojekter i årtier, og på erhvervstræffet giver han indsigt i, hvad der sker i den nærmeste fremtid af betydning for området.

På erhvervstræffet er der også debat med politikere og embedsmænd om de brandaktuelle spørgsmål i området: Hvordan skaber vi erhvervsudvikling her på egnen, som holder fremover? Og hvordan håndterer vi udfordringerne med mangel på kvalificeret medarbejdere?

Head of Blades på MHI Vestas Bo Vermund Jensen fortæller om, hvad virksomheden gør for at tiltrække dygtige medarbejdere, mens adm. direktør Allan Feldt, SEiMEi, fortæller, hvorfor han blev tiltrukket af ideen om at lægge sin virksomhed på Lolland-Falster.

Og så gemmer der sig som altid en god menneskelig historie bag den årlige lærlingepris, som overrækkes til et ungt menneske fra egnen, som har gjort en forskel – og dermed givet sit bidrag til at væksten ikke kommer uden om Lolland-Falster.

Se hele programmet her

Bo Hjuler

Pressekoordinator, journalist

Relateret