Pressemeddelelse

Frankrigs præsident Emmanuel Macron møder dansk erhvervsliv i Industriens Hus

Efter indbydelse fra Hendes Majestæt Dronningen kommer Frankrigs præsident, H.E. Emmanuel Macron på statsbesøg i Danmark den 28.-29. august 2018. Som en del af statsbesøget mødes Frankrigs præsident med dansk erhvervsliv i Industriens Hus.

Efter indbydelse fra Hendes Majestæt Dronningen kommer Frankrigs præsident, H.E. Emmanuel Macron på statsbesøg i Danmark den 28.-29. august 2018. Det seneste franske statsbesøg blev afholdt i 1982.

 

Som en del af statsbesøget mødes Frankrigs præsident med dansk erhvervsliv i Industriens Hus. H.K.H. Kronprinsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager også i det fransk-danske ”Business Forum”.

 

Præsidenten vil deltage i debat med centrale personer fra dansk erhvervsliv og med arbejdsmarkedets parter. Det sker under temaet ”Transforming France: A Nordic Perspective”.

 

Udgangspunktet for mødet er dermed emner som den danske arbejdsmarkedsmodel, det danske uddannelsessystem, international handelspolitik, europæisk erhvervslovgivning, digitalisering, innovation og investeringer i Frankrig.

 

Blandt deltagerne er over 30 franske virksomhedsledere samt en række danske virksomheder med store investeringer i Frankrig. De mødes også, når Dansk Industri efter arrangementet med præsidenten organiserer møder mellem de franske og danske virksomhedsledere, der får en unik mulighed for at knytte nye erhvervsrelationer.

 

Det fransk-danske ”Business Forum” finder sted den 29. august fra kl. 8.45 - 10.45 hos Dansk Industri i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

 

For yderligere oplysninger - kontakt pressekoordinator Jeppe Bo Rasmussen, jebr@di.dk, tlf.: 2440 1897.

 

Akkreditering for pressen er nødvendig og skal ske via ”The International Press Center in Denmark”.

Jeppe Bo Rasmussen
Skrevet af:

Jeppe Bo Rasmussen

Niels Petersen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3803
  • Mobil +45 2622 4418
  • E-mail nibp@di.dk