Pressemeddelelse

DI: Flere SMV’er skal tænke stort

De små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er kernen i dansk erhvervsliv. De udgør 99 pct. af alle virksomheder, og de er afgørende for væksten i Danmark.

Mange SMV’er sprænger allerede i dag skalaen og vokser ud af SMV-segmentet. Men Danmark har brug for endnu flere små og mellemstore virksomheder, der tænker stort og har vækstambitioner. Og når SMV’erne tænker stort, er det helt afgørende, at resten af samfundet også gør det. På SMV Dagen 2019 sætter DI fokus på, hvad der skal til, for at flere SMV’er kan udvikle deres forretning, vokse og skabe vækst.

Pressen inviteres til

SMV Dagen 2019 – Tænk stort! Din virksomhed i større skala,
Onsdag den 30. januar, kl. 8.30,
Industriens Hus, Rådhuspladsen, Købehavn V.

På SMV Dagen overrækker H.K.H Prins Joachim traditionen tro DI’s Initiativpris. Prisen er en hyldest til de virksomheder i DI's medlemskreds, som i særlig grad har udvist initiativ, vækst og virkelyst.

Nogle andre af dagens hovedpersoner er virksomhedsledere, der sprænger skalaen. Tre virksomhedsledere går på scenen for at fortælle deres egen historie om vækst – om hvad der stopper dem, og hvad der fremmer væksten: Se og hør Astrid Donnerborg, adm. direktør, Aarhus og Horsens Taxa, Henrik Stenmann, CEO, IIH Nordic A/S og Ann Rose Bokkenheuser, adm. direktør, Rose Holm A/S.

De bliver suppleret af Torben Larsen, adm. direktør, Give Steel A/S og Marie-Louise Bjerg, tidl. CEO, Moutain Top Industries. Begge har sprunget skalaen og repræsenterer i dag virksomheder med langt over 100 medarbejdere.

Disse og rigtig mange andre SMV-ledere deltager på dagen, hvor der ventes fuldt hus med over 300 gæster. De kan blandt andet høre erhvervsminister Rasmus Jarlov blive udfrittet om, hvad han har i den politiske godtepose til SMV’erne. Ligesom læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen vil give sin vurdering af, hvorvidt det overhovedet er muligt for mennesket at tænke stort.

Og så er der peptalk til SMV Dagens gæster. Den kommer fra Anette Ladefoged, adm. direktør i Tenax Sild A/S og Theis Søndergaard, Chief Product Officer & Co-founder, Vivino. De to virksomhedsledere fortæller om viljen til vækst.

Se hele programmet for SMV Dagen 2019 her

Bo Hjuler

Presserådgiver, journalist

  • Direkte +45 3377 3819
  • Mobil +45 2328 4912
  • E-mail boh@di.dk
Relateret