22.01.20 DI Pressemeddelelse

Presseinvitation fra DI og HCØ2020: Kronprinsen åbner Danmarks fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen

Fredag den 31. januar 2020 lyder det officielle startskud til den landsdækkende fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, som vil fylde i det danske samfund i hele 2020.

Da H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, var det en naturvidenskabelig verdensbegivenhed. Opdagelsen muliggjorde udviklingen af det moderne samfund, men også i dag spiller elektromagnetismen en central rolle i vores dagligdag, hvor den er overalt omkring os.

Elektromagnetismen er fundamentet, som meget nutidig forskning og teknologi er bygget på. Derfor er elektromagnetismen også essentiel, når virksomheder, forskere og iværksættere skal arbejde med at løse verdens nutidige og fremtidige udfordringer og blandt andet sætte skub i den grønne omstilling.

H.K.H. Kronprinsen deltager i den officielle åbning af HCØ2020 i DI’s hovedsæde, Industriens Hus, på Rådhuspladsen i København. Her vil Kronprinsen ”klippe den elektromagnetiske snor” og efterfølgende få lejlighed til at tale med studerende, studenter-startups og høre om samarbejder mellem virksomheder og forskningsinstitutioner.

Ud over Kronprinsen vil der blandt andet være taler og oplæg fra DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, formand for Rektorkollegiet Anders Overgaard Bjarklev, adm.direktør i Ørsted Henrik Poulsen, ESA astronaut Andreas Mogensen og professor ved Københavns Universitet Anja C. Andersen.

Se hele programmet her

Pressen er inviteret til at dække åbningen af HCØ2020, der vil give et indblik i den landsdækkende fejring af H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme, og hvordan elektromagnetismen fortsat har betydning for udviklingen af samfundet.

DER SKAL SØGES OM AKKREDITERING INDEN ONSDAG DEN 29. JANUAR KL. 12.

Tid og sted:

Fredag den 31. januar kl. 13:00-15:00. Pressen mødes kl. 12:30.

Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V

For tilmelding og yderligere information kontakt:
HCØ2020’s kommunikationskoordinator Mathias Lilholt på tlf.: +45 9351 11 12, e-mail: matlil@dtu.dk eller DI’s presserådgiver Bo Hjuler på tlf.: +45 2328 4912, email: boh@di.dk

Bo Hjuler

Presserådgiver, journalist

  • Direkte +45 3377 3819
  • Mobil +45 2328 4912
  • E-mail boh@di.dk

Relateret