18.06.20 DI Pressemeddelelse

DI: Ansvarlig corona-app er eksempel til efterfølgelse

DI finder det afgørende, at myndighederne med app’en Smittestop er landet på en teknisk løsning, der beskytter borgernes privatliv.

- Det er vigtigt, at vi også i krisetider bruger teknologien ansvarligt og med respekt for privatlivets fred. Derfor stor ros til regeringen for at være landet på en løsning, hvor borgernes data f.eks. ikke lagres centralt. Det er netop den ansvarlige anvendelse af teknologien, vi skal være kendt for i Danmark, siger konstitueret branchedirektør i DI Digital Christian Hannibal.

Første version af app’en Smittestop kan downloades nu og bruges som et digitalt værktøj til at mindske smittespredningen af COVID-19. Det er flere myndighederne, der står bag app’en, og den er frivillig at downloade og anvende.

Jo større udbredelse af app’en, des større effekt kan den give, da det digitale værktøj alene kan hjælpe med at stoppe smittespredningen hos andre, der også anvender app’en.

- App’en er et godt eksempel på, at vi kan bruge teknologien til at bekæmpe udfordringer på nye måder. Sammen med videokonsultationer hos lægen, online-apoteker, der leverer medicin uden fysisk kontakt osv., kan vi bruge teknologien til at nytænke løsninger også i andre områder af samfundet, siger Christian Hannibal.

Smittestop er udviklet af Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Digitaliseringsstyrelsen.

Yderligere oplysninger fås hos Christian Hannibal, tlf.2064 4872, e-mail chhn@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Bo Hjuler

Presserådgiver, journalist

  • Direkte +45 3377 3819
  • Mobil +45 2328 4912
  • E-mail boh@di.dk

Relateret