24.08.20 DI Pressemeddelelse

DI Digitals årsdag: Hvordan kan digitalisering hjælpe os ud af coronakrisen

I dag mandag fra kl.15.00 kan du se med fra computeren, når DI Digital åbner de virtuelle døre til Industriens Hus og byder velkommen til DI Digitals årsdag med et 'digital first'-program.

Emnet for årsdagen er ”I coronaens skygge – Hvordan kommer vi godt ud af krisen?” Årsdagen bliver afviklet som en hybrid – både som en fysisk og en virtuelt konference. Flere end 300 branchefolk har tilmeldt sig årsdagen i det nye format.

Alle kan følge årsdagen i dag fra kl. 15.00-17.30 på https://didigitalaarsdag.danskindustri.dk/

Der er ikke bare tale om streaming af årsdagen, men derimod et 'digital first'-program, hvor de virtuelle deltagere kan bevæge sig ind i en 3D-model af Industriens Hus. Her bliver de budt virtuelt velkommen i DI’s reception af konst. branchedirektør for DI Digital Christian Hannibal, som guider deltagerne videre ind i DI’s atrium og konferencesalen, hvorfra oplæg og paneldiskussioner afvikles.

Det virtuelle rum er udviklet af virksomheden Cadpeople, så også andre afdelinger i DI fremover kan skræddersy sine arrangementer i Industriens Hus til at blive afviklet virtuelt.

Her kan deltagerne møde en række af DI Digitals medlemsvirksomheder, der giver deres bud på og inspiration til, hvordan vi med ny teknologi og øget digitalisering kommer styrket ud på den anden side af krisen, og hvordan man håndterer digital omstilling, digitale kompetencer og digital ledelse i en krisetid.

Årsdagen indledes af ledende næstformand i EU-Kommissionen og kommissær for konkurrence og digitalisering, Margrethe Vestager i en videohilsen, hvor hun efterlyser ønsker og input til sit arbejde fra den digitale branche.

Senere deltager chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget Lisbeth Knudsen i en samtale om digitale kompetencer i en post-coronatid. Og professor ved Københavns Universitet, Vincent Hendricks, afslutter årsagen med sit bud på, hvordan krisen påvirker vores samfund, og hvordan vi kommer videre.

Kig ind i det virtuelle rum her

Yderligere oplysninger fås hos branchedirektør (konst.) i DI Digital, Christian Hannibal, tlf. 2064 4872, e-mail chhn@di.dk eller pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk.

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3349
  • Mobil +45 2064 4872
  • E-mail chhn@di.dk

Relateret