12.08.20 DI Pressemeddelelse

ARRANGEMENTET ER AFLYST.Presseinvitation: H.K.H. Kronprinsen ser på fremtidens vandløsninger

ARRANGEMENTET ER AFLYST. Danske virksomheder er blandt de førende i verden inden for vandteknologi. Virksomhederne leverer alt fra rør til pumper og måleinstrumenter, der skaffer rent vand til mennesker over alt i verden Virksomhederne inden for vandsektoren eksporterer for over 20 milliarder kroner om året, beskæftiger omkring 30.000 mennesker og står for 1,4 procent af det danske bruttonationalprodukt.

Men der er meget mere at hente i fremtiden. Mange steder i verden er der pres på vandressourcerne. Andre steder er der oversvømmelser. Danske virksomheder er verdensførende inden for klimaeffektive vandløsninger. Virksomhederne kan både levere teknologi og rådgivning, som kan sikre rent vand med mindst muligt spild fra brønd til forbruger og teknologi til at håndtere de stigende mængder regnvand.

For at styrke branchen har Dansk Industri oprettet brancheorganisationen DI Vand. Organisationen står bag planerne om et nationalt center, der skal levere fremtidens vandløsninger. Centret, der vil blive placeret i Østjylland, skal opsamle viden, forske og investere i vandteknologi.

De overordnede visioner for centret vil blive præsenteret onsdag den 19. august 2020. Her vilH.K.H. Kronprinsen besøge virksomhederne Kamstrup og Aarhus Vand og efterfølgende deltage i en reception med repræsentanter fra branchen.

Deltagere i arrangementet er desuden miljøminister Lea Wermelin, borgmester i Aarhus Kommune og formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard, borgmester i Skanderborg Kommune Frands Fischer og repræsentanter for den danske vandsektor.

Program for pressen:

Pressen er inviteret til at deltage i dele af virksomhedsbesøgene og den efterfølgende reception.

9.30 til 10.15: Besøg hos Kamstrup, Industrivej 51, Stilling, 8660 Skanderborg

11.00 til 12.00: Besøg hos Aarhus Vand, Marselisborg Renseanlæg, Sumatravej 4, 8000 Aarhus

12:15 -12.30: Reception på Varna Palæet, Ørneredevej 3, 8000 Århus C.

Under receptionen har pressen kun adgang det første kvarter, hvor DI’s medlemsdirektør Lars Frelle-Petersen, miljøminister Lea Wermelin, borgmester i Aarhus Kommune og formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard vil holde korte oplæg.

 Akkreditering:

Journalister og fotografer er inviteret til at deltage i dele af de to virksomhedsbesøg og under talerne ved receptionen.

Der er kun adgang, hvis man er akkrediteret på forhånd. Tilmelding skal ske senest tirsdag den 18. august klokken 12 til presserådgiver i DI Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 2332 6829

Ved tilmelding skal man angive, om man planlægger at deltage i besøget hos Kamstrup, Aarhus Vand, i receptionen på Varna Palæet eller alle tre steder. Man skal selv sørge for at være til stede ved de forskellige besøg, inden programmet starter.

På grund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand, vil der være begrænset plads.

Claus Kaae-Nielsen

Presserådgiver

  • Direkte +45 3377 3820
  • Mobil +45 2332 6829
  • E-mail clkn@di.dk

Relateret