28.10.21 DI Pressemeddelelse

DI Silkeborg-Viborg: Her står stillingerne i kø

- Vi har brug for medarbejdere og et gennemskueligt kommunalt beskæftigelsessystem, var beskeden til 20 kommunalpolitikere, der i dag tog DI’s KV21-bus til debat på Jysk Display og ERIK Arkitekter i Viborg.

Spørger man virksomhederne i Viborg, hvad kommunen gøre for dem, er svaret – hjælp os med at skaffe medarbejdere.

- Vi har utrolig svært ved at få fat i folk, vi skal bruge. Jeg aner ikke, hvor de ledige er henne, sagde produktionschef Kim Skytte, Jysk Display A/S, der onsdag den 27. oktober tog imod 20 lokale politikere til rundvisning og debat på virksomheden.

Siden sommerferien har Jysk Display ansat 30 nye medarbejdere – men kunne snildt bruge yderligere 30.

Produktionschefen pegede på, at det som virksomhed er virkelig svært at finde rundt i det kommunale beskæftigelsessystem, og at Viborg Kommune her kan hjælpe virksomhederne.

- Det kan ske ved en én indgang-tanke. Vi kunne godt tænke os at få lettere og mere guidet adgang til kommunen, for nogle gange er det rigtig svært for os at vide, hvem på Jobcentrene, vi skal ringe til, sagde Kim Skytte.

Alle skal have flere
Under debatten slog flere politikerne på, at kommunen er glad for at høre, hvilke ønsker virksomhederne har. At dialogen skal gå begge veje – og at det er godt, at Jysk Display er åbne om behov og ønsker.

Kurt Moesgaard, Venstre, mente, at Viborg skal have flere ansatte – både i den offentlige og private sektor.

- Vi skal have nogle ind fra andre lande og gøre det attraktivt for dem at slå sig ned her. Det er nødvendigt. Men det er også nødvendigt at føre en langt bedre seniorpolitik. Det gælder om at fastholde folk lidt længere inden pensionen, sagde han.

Jysk Display  har en del medarbejdere med flygtningebaggrund. De fik stor ros med på vejen af produktionschef Kim Skytte – og vakte glæde hos Dansk Folkeparti.

- Det er mig en stor glæde at høre, at flygtninge kan gøre en så positiv forskel, sagde Lone Langballe, DF.

Kontakt:
Konsulent Gordon Trier Holm, DI Randers-Norddjurs, mail gth@di.dk, tlf. 2949 4606

Se mere om Kommunalvalg 2021 i DI her.

 

Gordon Trier Holm

Gordon Trier Holm

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3986
  • Mobil +45 2949 4606
  • E-mail gth@di.dk

Relateret indhold