26.10.21 DI Pressemeddelelse

Opfordring til Syddjurs Kommune: Lær erhvervsvenlighed af Odder

Syddjurs har Jyllands ringeste erhvervsvenlighed, mener kommunens virksomheder i en ny DI-undersøgelse, der blev offentliggjort 25. oktober. Her var 20 byrådskandidater til debat på virksomhederne Varo Specialmaskiner og Scanpan – og blev opfordret til at se mod Odder.

20 byrådskandidater steg mandag på Dansk Industris KV21-bus for at møde lokale erhvervsledere hos Varo Specialmaskiner i Hornslet og Scanpan i Ryomgaard – og for at debattere erhvervsvenlighed.

En ny DI-analyse blev præsenteret, og den viser, at Syddjurs’ små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) er de mest utilfredse i Jylland, når de bliver spurgt til kommunal erhvervsvenlighed.

Lars Nørgaard Bjørn, der er kandidat for Det Konservative Folkeparti i Syddjurs og selv virksomhedsejer, nikkede genkendende til konklusionen.

- Syddjurs Kommune har en så stor udskiftning af medarbejdere, at man konstant møder en ny. Det dræber lysten til at dialog og samarbejde, når man gang på gang skal forklare sin sag forfra, sagde han på debatmødet på Scanpan.

Kom ud og kig mod Odder

I DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlig er Syddjurs rutsjet fra plads 42 i 2019 til plads 80 i 2021 (ud af 93 mulige). 

På debatmødet pegede kandidat for Radikale, Kari Baklund, der også er selvstændig, desuden på, at den manglende erhvervsvenlighed i Syddjurs måske hænger sammen med manglende kommunal føling med de lokale virksomheder.

- Når vi holder møde netværket Business Djursland kommer lokalpolitikerne fra Syddjurs sjældent – mens dem fra Norddjurs Kommune er meget flinkere til at møde op, sagde hun.

Formanden for DI Østjylland Anders Strange opfordrede til, at de politiske kandidater i Syddjurs Kommune vender blikket mod Odder Kommune, hvis de ønsker at højne virksomhedernes oplevelse af erhvervsvenlighed.

- Odder er ikke langt væk. Kommunen har også sine udfordringer med infrastruktur og andet – men den er danmarksmester i kommunal sagsbehandling. Syddjurs er nummer 72. Hvorfor ikke lære af de bedste, sagde han.

Kontakt:

  • Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen, DI Østjylland, mjnp@di.dk, 2924 7009
  • Pressekonsulent Karen Witt Olsen, kawokawo@di.dk, 2212 4134

Fakta:
De mindre virksomheder i Syddjurs Kommune er Jyllands mindst tilfredse med lokal erhvervsvenlighed.

  • Syddjurs har den laveste SMV-tilfredshed i Jylland.
  • Syddjurs er nr. 72 (ud af 93 mulige) i kommunal sagsbehandling. Odder er nr. 1
  • På byggesagsområdet er 21 pct. af SMV’erne i Syddjurs tilfredse - mod 85 pct. i Odder
  • I Syddjurs er 40 pct. Af SMV’erne tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed – mod over 70 pct. I Odder.

Se den nye DI-analyse her:

https://www.danskindustri.dk/globalassets/billedarkiv/univers-brancher-og-foreninger/brancher-og-foreninger/regionalforeninger/smv-analyse_syddjurs-odder-til-bustur.pdf

På bare to år er Syddjurs er faldet fra plads 42 til plads 80 (ud af 93) i DI Lokale Erhvervsvenlighedsmåling:

Alle tal og grafer for erhvervsvenlighed i Syddjurs her: https://www.danskindustri.dk/le/syddjurs

Se mere om Kommunalvalg 2021 i DI her.

 

 

Michael Jul-Nørup Pedersen

Michael Jul-Nørup Pedersen

Teamleder

  • Direkte +45 3377 4588
  • Mobil +45 2924 7009
  • E-mail mjnp@di.dk

Relateret indhold