Håndværkerfradraget er konstant til debat blandt politikere og økonomer, men det er populært i befolkningen. Det bliver brugt i alle dele af landet – og allermest vest for Storebælt, viser Skatteministeriets statistik over håndværker- og servicefradraget i 2020.

- Gennem hele håndværkerfradragets levetid har nordjyderne været mest vilde med det. Dermed er der hamret en solid pæl gennem myten, der indimellem florerer i den politiske debat, om, at det er et fradrag for de ”rige” nord for København, siger DI’s skatteøkonom Bo Sandberg.

I 2020 benyttede 12,4 procent af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 10,9 procent. Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 12,0 procent af de skattepligtige benyttede boligjobordningen, som fradraget også kaldes.

Fra 2016 har boligjobordningen været opdelt i én øremærket del til håndværksopgaver og én del til serviceopgaver, samtidig med at håndværksdelen er blevet indsnævret og nu er målrettet grønne energiforbedringer af boligen.

- Servicedelen af fradraget fylder år for år fylder mere i landskabet. I 2020 var der med 352.000 brugere klart flere, der benyttede servicedelen af boligjobordningen end de 268.000, der benyttede håndværksdelen af fradraget, fortæller Bo Sandberg.

Der er dog i gennemsnit flere penge involveret i de enkelte energirenoveringsopgaver end i for eksempel rengøring. Derfor udgør håndværksdelen rent økonomisk 67 procent af de indberettede fradrag mod 33 procent til serviceopgaver. For få år siden var den tilsvarende fordeling ca. 90/10 %

- Når flere danskere køber sig til hjælp på det hvide momsregistrerede marked med rengøring, havearbejde og energirenovering, frigør det arbejdskraft til de beskæftigedes kerneopgaver, så arbejdsudbuddet stiger, siger Bo Sandberg.

Som en del af den økonomiske stimulans i forbindelse med coronakrisen besluttede et bredt flertal i Folketinget at skrue op for boligjobordningen i 2021. Men i regeringens finanslovsforslag for 2022 bliver denne midlertidige udvidelse rullet tilbage til 2020-niveauet. DI er helt enig i denne prioritering.

- Det er indlysende, at med den aktuelle mangel på arbejdskraft, er der ikke grund til at skubbe yderligere til forbruget. Omvendt giver det stadig god mening at sørge for, at familierne kan veksle sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv-arbejde til hvidt arbejde. Og så gør ordningen det attraktivt at energirenovere de private boliger, hvilket er godt for klimaet, siger skatteøkonom Bo Sandberg.