Da S-regeringen kom til i 2019 hævede den kort efter generationsskifteskatten fra 5 procent til 15 procent med virkning fra og med 2020. Til gengæld blev der nedsat en ekspertgruppe, som skulle arbejde på at genindføre et retskrav på en ”skematisk værdifastsættelse ved generationsskifter”. Altså en garanti for at man som virksomhedsejer objektivt kan beregne den generationsskifteskat, der skal betales, inden virksomheden skal gå videre til næste generation.

- Helt overordnet må vi desværre konstatere, at ekspertgruppen har dumpet opgaven med at udarbejde regler, som de selv mener, kan bruges på alle virksomheder. De har ikke løst den opgave, som de blev stillet fra politisk hold, og derfor er det nu op til politikerne at gøre arbejdet færdigt. Det handler om at sikre den forudsigelighed og retssikkerhed, som blev taget fra virksomhederne for seks år siden, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI).

Han henviser til, at den daværende skatteminister Benny Engelbrecht i februar 2015 afskaffede det retskrav, som familievirksomhederne dengang havde på at blive generationsskiftet – det skete efter den såkaldte formueskattekurs.

- Vi skal huske, at generationsskifteskatten dræner virksomhederne for kapital. Nødvendig kapital som skal bruges til at investere i arbejdspladser, forskning og videreudvikling af virksomhederne. Det er et stort problem for den enkelte virksomhed, og derfor er retssikkerheden essentiel.

Skats vurdering vægter højest

Lars Sandahl Sørensen kvitterer for, at udvalget anbefaler justeringer, som formentlig vil gøre den nuværende værdifastsættelse mere korrekt for flere virksomheder, men problemet er, at skattemyndighederne fortsat kan vægte deres egen vurdering højere end den skematiske værdifastsættelse.

- Udvalget er ikke kommet i mål med opgaven. De tror simpelthen ikke nok på deres egen vurdering, til at de vil give virksomhederne et retskrav om at blive beskattet ud fra den. Det er virkelig beklageligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Det svarer til, at man siger til danskerne, at den offentlige vurdering af deres ejendom kun er ”vejledende”, og at de kan risikere, at skattemyndighederne – bagefter – kommer og siger, at de har hævet værdien manuelt, så skatten stiger. Det ville danskerne nok heller ikke bryde sig om.

Politikerne må løse det

DI-direktøren kalder det ”uden for skiven”, at den enkelte virksomhedsejer ikke på forhånd kan gennemskue, hvilken regning der skal betales ved generationsskifte. Heller ikke selvom han eller hun får professionel hjælp.

- Det er ikke et urimeligt krav, at familien sammen med revisor kan sætte sig ned om køkkenbordet og regne ud, hvad et generationsskifte vil koste i skat, så det hele kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for både virksomheden, familien, de ansatte og det lokalsamfund, som mange familieejede virksomheder er en integreret del af, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Grundlæggende er vi helt afhængige af generationsskifter, så virksomhederne fortsætter. Der er mange små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet, som vi alle har en interesse i bliver ved med at være der.

Lars Sandahl Sørensen håber, at politikerne nu vil forbedre den anbefaling, der er kommet fra ekspertgruppen.

- Det har alle en væsentlig interesse i. Både af hensyn til generationsskifter men også af hensyn til grundlæggende retssikkerhed. Det skal ikke gå ud over virksomhederne, ejerne og de ansatte, at eksperterne ikke er kommet i mål. Derfor er det afgørende, at regeringen og Folketinget nu sparker bolden i nettet: Virksomheder, der foretager generationsskifte, skal have retskrav på, at deres skat bliver beregnet ud fra de nye, forbedrede regler for værdifastsættelse, uden at skattemyndighederne bare kan tilsidesætte disse vurderinger, siger DI-direktøren.

Ekspertudvalgets anbefalinger skal nu behandles i Folketinget.

Læse Skatteministeriets pressemeddelelse her