Politikere, uddannelsessystem og arbejdsmarkedets parter har i årtier forsøgt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Alligevel vælger de unge oftest gymnasiet. Derfor foreslår Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, at det almene gymnasium får grønt lys til at oprette praksisrettede studieretninger, som inspirerer gymnasieelever i retning af erhvervsskoler eller praksisrettede videregående uddannelser efter gymnasiet.

- Vi må møde de unge, hvor de er – og for mange af dem er i dag på det almene gymnasium. Men der er et stort potentiale i de mange studenter, som ikke vælger universitetet. Nye praksisrettede studieretninger kan motivere flere studenter til at vælge en erhvervsuddannelse, og så har vi taget et skridt for at løse manglen på faglærte, siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.

De nye praksisrettede studieretninger skal åbne gymnasieelevernes øjne for, at der er andre muligheder end de akademiske uddannelser efter gymnasiet.

- Erhvervslivet har brug for flere medarbejdere med en erhvervsuddannelse eller med praksisrettede videregående uddannelser. Samtidig har mange med studentereksamen brug for at komme i gang med en uddannelse. Hver tredje student har ikke påbegyndt en uddannelse 27 måneder efter studentereksamen. Derfor foreslår vi fire parter indførelse af nye praksisrettede studieretninger på gymnasierne. Det kan forhåbentlig komme til at gøre en positiv forskel for både studenterne og virksomhederne, siger viceadm. direktør i DI, Kim Graugaard.

Undervisningen skal koble sig til virkelighedsnære problemstillinger og færdigheder og give indblik i, hvordan man løser opgaver i erhvervslivet. Den praktiske dimension skal styrkes markant på det almene gymnasium via samarbejde især med erhvervsuddannelser, men også med erhvervsakademier og professionshøjskoler.

- De unge skal opdage, at både erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser er gode veje videre efter studentereksamen. For en faglært uddannelse er en åben landevej af muligheder med masser af forskellig videreuddannelse efter endt uddannelse. Og hvad der kan være et svært valg lige efter folkeskolen, kan blive et lettere valg efter et praksisrettet gymnasieforløb, hvor den unge er sporet ind på den faglærte vej, siger Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne.

De fire initiativtagere anbefaler, at der bliver lavet forsøg med praksisrettede studieretninger på udvalgte gymnasier. Initiativtagerne foreslår konkret tre studieretninger, nemlig ”Digitalt samfund”, ”Grøn omstilling” og ”Sundhed og Life science”.

- Praksisrettede studieretninger på det almene gymnasium vil være en ny måde at lave studieretninger på, men vi fastholder både almendannelsen og den brede fagrække med dette forslag. Vi opfordrer til at etablere det som en forsøgsordning, hvor der eksperimenteres med samarbejdsformer, faglige mål og eksamener, og hvor vi kan følge, hvordan de unge tager imod og motiveres af studieretningerne. Det kræver dedikation fra mange parter, ligesom det vil kræve økonomi og politisk velvilje, siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.

De nye praksisrettede studieretninger på det almene gymnasium er ikke et signal om, at alle faglærte fremover bør have en gymnasieuddannelse. Forslagets fire parter vil rigtig gerne have flere unge, der har motivationen og evnerne til at vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen.

De fire parter har præsenteret forslaget for Folketingets gymnasieforligskreds og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kontakt:

Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal, via presserådgiver på 3076 7127

Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, 4010 2048

Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, 2925 4010

Kim Graugaard, viceadm. direktør i DI, 4064 8942