Regeringen har i dag offentliggjort sit klimaprogram, hvor den fremlægger en plan for den grønne omstilling. Senest i 2025 skal alle klimapolitiske planer og aftaler være på plads, så vi kan nå klimamålet i 2030.

Det er positivt, at regeringen har blik for omstillingshastigheden og behovet for planlægningshorisonter.

- Virksomhederne har brug for investeringssikkerhed og klarhed, og derfor er det godt med en klar skæringsdato. Men vi vil bestemt ikke kritisere, hvis beslutningerne bliver taget endnu tidligere end 2025, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Danmark har mulighed for at komme i front med de klimaløsninger, som andre lande vil efterspørge. Vi skal udnytte, at EU og resten af verden står foran en omfattende grøn omstilling, men det kræver, at vi kommer hurtigt i gang med fremtidens teknologier som for eksempel Power-to-X og kulstoffangst.

- Alt peger i én og samme retning. Vi skal sætte tempoet i vejret og træffe de vigtige beslutninger, som kan hjælpe klimaet og sikre fremtidens vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen.

Det er mange penge, der i de kommende år skal investeres og prioriteres til den grønne omstilling. Men investeringerne falder først for alvor, når rammerne er kendt. Derfor er det fornuftigt, at regeringen vil sætte mere fart på beslutningsprocessen og skabe rammerne. Det kan nemlig tage lang tid, fra investeringerne bliver foretaget, til klimagevinsten kan høstes.

DI fremlagde i juni i år KLIMA/24/7. Den viser, hvilke beslutninger der er behov for at tage nu for at komme i mål med at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Det skal blandt andet ske ved at forhøje den danske CO2-afgift, så den følger prisen på CO2-kvoter. Den grønne skattereform er et helt afgørende rammevilkår at få på plads.

Derudover er der brug for beslutninger om energiøer, Power-to-X, kulstoffangst og anvendelse, Luftfartens Klimafond og omstilling af den tunge transport. I klimaprogrammet peger regeringen selv på, at det er nødvendigt at indgå aftalerne inden 2025, hvis vi skal høste klimagevinsten inden 2030.

- Vi skal have energiøerne i drift inden 2030. De skal være med til at levere de meget store mængder vedvarende energi, som vi skal bruge til at omstille den tunge transport. Det nytter ikke noget at vente til efter 2030, som regeringen hidtil har lagt op til, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Vi kommer heller ikke i mål i 2030, hvis ikke vi formår at trække CO2 ud af røggasserne og udnytte den i bæredygtige brændstoffer eller gemme den under jorden. Og det kommer til at tage tid at udvikle den teknologi.

Det står i klimaloven, at regeringen hvert år skal præsentere et klimaprogram.

- Jeg vil gerne rose Folketinget for på den måde at lægge et vedvarende pres på den enhver tid siddende regering for at skabe køreplanen og rammerne. Det er nødvendigt hele tiden at sikre fremdrift, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål, siger Lars Sandahl Sørensen.