Regeringen, SF, Radikale, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om ”Danmark kan mere 1”. Aftalen øger arbejdsudbuddet, men der er ikke noget forlig om international arbejdskraft endnu. Det vækker stor skuffelse i Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).

- Vi har i erhvervslivet brug for dygtige medarbejdere – også fra udlandet. De er et væsentligt bidrag til at besætte alle de ledige stillinger, der generelt er samfund og virksomhederne lige nu. Vi ved, at der har været forhandlinger om at sænke beløbsgrænsen, og derfor er det en kæmpe skuffelse, at det ikke er lykkedes at nå til enighed, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

- Det er også skuffende, det ikke har været muligt at få lavet en bred politisk aftale om så vigtigt et emne for samfundet. Det er et samfundsmæssigt problem, som vi alle har en forpligtelse til at bidrage til at gøre noget ved.

Han er tilfreds med, at aftalen blandt andet indeholder en lavere dimittendsats, højere fribeløb for studerende, en delvis afskaffelse af grøn check og bedre økonomi for pensionister, der vil arbejde mere.

- Den gode nyhed er, at dagens aftale sikrer virksomhederne flere medarbejdere. Den dårlige er, at det slet ikke er nok, og effekterne af aftalerne ser vi først i løbet af et par år. Det er et skridt på vejen, men vi skal videre, siger Lars Sandahl Sørensen. 

Kalder på en 2’er og en 3’er

Aftalen giver cirka 1.500 ekstra sæt hænder i 2030, når hullet efter Arne-pensionen er lukket.

- Det er brandærgerligt, at det ikke er lykkes for regeringen og Folketinget at blive enige om endnu flere tiltag, der skaffer arbejdskraft. Jeg havde håbet på en mere ambitiøs aftale, der yderligere motiverer danskerne til at være en del af arbejdsmarkedet og arbejde lidt mere.

- Derfor er det godt, at dette kun er ”Danmark kan mere 1”, for der er behov for både en 2’er og en 3’er også. I min verden kan dette kun være et første skridt i at få mere arbejdskraft, fortæller Lars Sandahl Sørensen.

I DI har man kæmpet hårdt for at et fradrag for udgifter til forskning og udvikling (FoU) på 130 pct. skulle blive permanent, og det er trods alt en sejr.

- Jeg glæder mig over, at FoU-fradraget permanentgøres, og at grænsen for beskæftigelsesfradraget hæves. Nå det er sagt, så har politikerne besluttet, at de to tiltag afhænger af, at der spares andre steder på erhvervsområdet. Den usikkerhed om finansieringen havde vi gerne været foruden, siger Lars Sandahl Sørensen.