27.06.22 DI Pressemeddelelse

Grande cykelfest med danske virksomheder til Grand Départ

Om få dage lægger Danmark asfalt til Tour de France-starten Grand Départ. Verdens største cykelbegivenhed er et unikt udstillingsvindue for danske styrkepositioner, som DI blandt andet viser frem fra tilskuerpladserne i Industriens Hus. Pressen er inviteret til hele arrangementet, hvor bl.a. Frans Timmermans, EU’s ledende næstformand, og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, taler.

Om lidt lyder startskuddet til Tour de France, og hele verden kommer til at se med, når cykelryttere kører gennem Danmark. Den store internationale opmærksomhed vil vi bruge til at fremvise danske styrkepositioner, så cykelsport blandt andet kan føre til mere eksport.

I sommeren 2021 samlede Danmark sig om store sportsbegivenheder som EM i fodbold og OL i Tokyo. Det danske fællesskab og holdånd var overvældende i en ellers svær tid med globale kriser. Vi blev mindet om, hvad Danmark er og hvad vi som land står for. Nu er det cykelløbets tur, og erhvervslivet vil i bedste holdånd være med til at vise verden, hvor fantastisk Danmark er som rejsemål for turister, hvordan dansk klimateknologi på land og hav rykker på den grønne omstilling, og hvordan en stærk cykelkultur i hele Danmark skaber en stærk sundhedskultur.

Den 1. juli 2022 samler DI cykelentusiaster fra ind- og udland, EU’s ledende næstformand og klimakommissær Frans Timmermans og topchefer fra dansk erhvervsliv til ét af Københavns største cykelfester i Industriens Hus, der også fungerer som tilskuerplads. Det kommer bl.a. til at foregå på DI’s syv tagterrasser, der vil være fuldt Tour de France-dekoreret. Pressen er velkommen til at deltage i hele arrangementet, hvor alt er til citat. Det er muligt at arrangere interviews på forhånd og ved eventet med talerne og de tilstedeværende virksomheder.

Der er begrænsede pladser og tilmelding foregå via mail til DI's pressekontakter.

Program:
14:00 – Velkommen til DI’s Grand Départ lounge v. Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri
14:10 – Frans Timmermans, ledende næstformand i EU-Kommissionen og klimakommissær
14:25 – Dansk Cykling og Dagens Etape v. Morten Bennekou, Sportschef, Danmarks Cykle Union
15:00 – Marie-Cécile Tardieu, COO, Business France Invest og Lina Gandløse, Kontorchef, Trade Council
15:10 – Gevinsterne ved cykling for mennesker og virksomheder v. Henriette Vamberg, Partner & Managing Director, Gehl og Klaus Bondam, tidl. adm. direktør, Cyklistforbundet
16:00 – Opvarmning til Tour-start v. Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa
16:10 – Vélo Vélo Jazz
17:00 – Cykling for livet v.Mikael Kamber, ambassadør, Cykelnerven
17:15 – Vélo Vélo Jazz
19:15 – Toppen af isbjerget v.Lars Michaelsen, tidl. Sportsdirektør og professionel cykelrytter
20:00 – Networking

 

Ditte Rieland

Ditte Rieland

Presserådgiver

  • Direkte +45 3377 4951
  • Mobil +45 2246 7822
  • E-mail dirh@di.dk

Relateret indhold