DI foreslår at lægge SU’en på de videregående uddannelser om fra stipendie til lån. Studerende, der gennemfører uddannelsen på normeret tid, skal ikke betale lånet tilbage. Studerende, der ikke gennemfører uddannelsen på normeret tid, skal som udgangspunkt betale dele af lånet tilbage.

- Danske virksomheder konkurrerer på viden og faglighed. Derfor har vi brug for at investere i kvaliteten af vores videregående uddannelser og sikre, at flere studerende fuldfører deres uddannelse inden for den aftalte studietid, siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær, Dansk Industri.

Øget arbejdsudbud

DI venter, at den foreslåede SU-reform vil øge arbejdsudbuddet med 5.300 par ledige hænder. Konkret foreslår DI, at SU’en på videregående uddannelser konverteres til et skattefrit stipendielån på 5.000 kr. om måneden, hvoraf hele lånet godskrives – så den studerende ikke skal tilbagebetale en krone – hvis uddannelsen færdiggøres på normeret tid. I dag er det syv ud af ti studerende, som fuldfører på normeret tid. Bliver den studerende forsinket, godskrives en mindre del af lånet, afhængigt af studieforsinkelsen.

- Det er vigtigt, at SU-systemet er indrettet på en måde, så det lægger op til, at flere gennemfører studierne på den aftalte studietid. Det vil sikre flere højtuddannede til de private virksomheder og den offentlige sektor i en tid, hvor der frem mod 2030 ser ud til at blive benhård kamp om arbejdskraften, siger Emil Fannikke Kiær.

DI skønner at omlægning af SU’en fra stipendie til lån samt videreførelse af den afdæmpede regulering af SU’en, vil frigive omkring 2 milliarder kroner. I kombination med udmøntningen af en række puljer afsat til uddannelse i aftalen om ’Danmarks kan mere I’, foreslår DI samlet set et løft af de videregående uddannelser og erhvervsuddannelser på 3,8 mia. kr.

DI foreslår blandt andet indførelsen af teknologiforståelse i folkeskolen, styrkelse af fremmedsprog, kvalitetsløft på de videregående uddannelser, samt garanteret optagelse af alle kvalificerede ansøgere på STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering og Mathematics), som f.eks. it-uddannelser. Dertil vil DI styrke erhvervsuddannelserne, som skal uddanne endnu flere dygtige faglærte til den grønne og digitale omstilling af vores samfund.

- Vi vil give de studerende en gulerod for hurtigere at blive færdige med deres uddannelse. Vi skal værne om studiestøtten, og vi foreslår blot en omlægning, som vil motivere flere til at blive hurtigere færdige, og som samtidig vil frigøre flere midler til at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Oveni i hatten får de studerende også flere penge mellem hænderne hver måned, hvis de har et studiejob, end de gør i dag, siger Emil Fannikke Kiær.

De seneste år er optaget på de videregående uddannelser steget kraftigt. Det betyder, at vi bruger 16 mia. kr. på SU-stipendier, mens vi bruger 15 mia. kr. på de videregående uddannelser i sig selv. Det er ifølge DI uhensigtsmæssigt, at der bliver brugt flere penge på understøttelse end på selve uddannelserne.

Med DI’s forslag vil Danmark fortsat have et generøst SU-system på linje med de andre nordiske lande, hvor dele af uddannelsesstøtten også gives som studielån. Da stipendielånet er skattefrit vil omlægningen give studerende med et studiejob ca. 1.000 kr. mere mellem hænderne om måneden, fordi hele personfradraget kan benyttes til indkomst fra studiejob.

Det er vigtigt for DI, at de studerende har gode vilkår for at tage en videregående uddannelse, uanset hvilken social og økonomisk baggrund den enkelte har. Erfaringer fra Norge viser, at omlægning af dele af SU’en til lån ikke reducerede den sociale mobilitet.

Går en anden vej end Reformkommissionen

- Reformkommissionen har foreslået, at SU’en på kandidatuddannelserne omlægges til lån. DI støtter, at der kigges på balancen mellem stipendier og lån. I DIs forslag giver SU-systemet de studerende økonomiske incitamenter til at vælge og gennemføre uddannelser, der giver beskæftigelse, siger Emil Fannikke Kiær.

DI’s forslag giver også mulighed for omvalg og studieskift, idet de første 12 måneders SU ikke skal betales tilbage uanset studieforsinkelse (gælder ikke kandidat- og overbygningsuddannelser). Derudover er der særlige vilkår for studerende med funktionsnedsættelser, studerende med børn samt mulighed for dispensation ved sygdom.