Virksomheder og forskere leverer alternativer til PFAS
Hvad skal der til for at vi kan skille os af med det miljø- og sundhedsskadelig stof PFAS? Og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål vil førende forskere og virksomheder svare på den 8. november, hvor de samles i Dansk Industri (DI) til en konference, der er åben for pressen.
Kemikaliet PFAS findes alle vegne, og det er de seneste år blevet en voksende global udfordring både politisk og i særdeleshed for vores natur og erhvervsliv.
Der er en kæmpe efterspørgsmål efter alternativer til PFAS i produktion af produkter lige fra beklædning, energiteknologi, instrumenter til medicinsk behandling og meget mere. Ved konferencen vil eksperter fra ind- og udland præsentere bud på, hvordan vi griber den svære opgave med industrianvendelsen af PFAS an. Virksomheder, forskere og repræsentanter fra EU-Kommissionen og andre myndigheder samles i Dansk Industri i København, hvor der gives status på arbejdet med at finde alternativer til PFAS, hvad en udfasning/omstilling kræver i praksis og hvad der helt konkret er brug for fra politisk hold for at gøre ambitionerne til virkelighed.
Pressen kan deltage i hele konferencen, og DI’s presserådgiver Ditte Rieland kan hjælpe med at arrangere interviews med deltagere og oplægsholdere. Bemærk konferencesproget er engelsk.
Program:
09:00-09:30: Ankomst og kaffe (mulighed for interviews)
09:30: Konferencen åbner v. politisk direktør i DI, Morten Høyer.
09:40: Muligheder og udfordringer ved brug af PFAS v. Jamie de Witt fra Oregon State University og Ian Cousins fra Stockholm University. Begge medlemmer af Global PFAS Science Panel.
10:25: Hvordan skifter industrien til PFAS-fri alternativer? v. Marco Mensink, direktør i Cefic
10:45: Kaffepause (mulighed for interviews)
11:10: PFAS restriktioner og regulering v. Viviane André, med i PFAs-teamet i EU-Kommissionens DG environment, og Marion Sanders,repræsentant fra den hollandske miljømyndighed, der står i spidsen for fremsættelsen af restriktionsforslaget samt Lisa Skedung, RISE Research Institutes of Sweden, der arbejder med substitutionsmodeller for PFAS.
12:30: Frokost (og mulighed for interviews)
13:20: Eksempler på virksomheder, der arbejder med udfasning af PFAS:
- Hvordan skiller vi os af med PFAS i batterier?
- Nye former for biobaseret PFAS v. Dr. Nicolas Krink, adm. direktør i BioHalo
- Hvordan går det med udviklingen af alternativer til PFAS i industrien? V. Jonathan Crozier, BASF
14:30: Kaffepause (og mulighed for interviews) samt poster fair, hvor der vil være præsentationer ved ca. 10 posters med viden fra forskere og leverandører af alternative løsninger.
15:30: Paneldebat med repræsentanter fra NGO’er og Global PFAS Science Panel.
16:15: Tak for i dag
Det opdaterede program kan ses her
Pressetilmelding skal ske via mail til DI’s presserådgiver Ditte Rieland på mail dirh@di.dk