DI: Bekymrende aftale om investeringer i forskning
Et bredt flertal i Folketinget har i dag indgået en aftale om den såkaldte forskningsreserve, og det betyder at politikerne er nået til enighed om, hvordan 5,4 mia. kr. skal fordeles til forskellige forsknings- og innovationsaktiviteter i løbet af 2025. Aftalen vækker bekymring i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, som dog hiver et par roser frem.
- Vi synes ikke, at aftalen fokuserer nok på at gøre Danmark klar til fremtidens globale konkurrence. F.eks. savner vi særskilte penge til forskning i produktionsteknologi, som er helt afgørende for at bevare og skabe endnu flere produktionsarbejdspladser i Danmark, siger underdirektør Mikkel Haarder.
Forskningsreserven er en del af den danske finanslov, hvor politikerne hvert år afsætter penge til forskning, udvikling og innovation. Pengene går til forskellige fonde og institutioner. I år har der været 1,3 mia. mere at fordele. Men det har kun ledt til ca. 200 mio. kr. mere til forskning i digitale og kritiske teknologier samt 45 mio. mere til life science-området.
- Forskning og udvikling har i årtier været en dansk styrkeposition, som har skabt globale eksportsucceser og velstand i vores samfund. Vi er dybt afhængig af forskning og udvikling, men det afspejler sig slet ikke nok i aftalen, siger Mikkel Haarder
Dansk Industri hæfter sig dog også ved positive elementer i aftalen:
- Vi vil gerne rose Folketinget for en fremsynet investering på 140 mio. kr. til microchips-området. Hvis Danmark skal være en del af fremtidens europæiske design og produktion af microchips er der brug for, at vi skifter gear. Det har regeringen og Folketinget vist, at de er klar til, siger Mikkel Haarder.
Også Folketingets prioritering af 54 mio. kr. til forskning og udvikling inden for biologiske løsninger, de såkaldte biosolutions, roses:
- Det er virkelig positivt, at der nu etableres en pulje til forskning og innovation inden for biosolutions under Innovationsfonden. Det har været et helt konkret ønske fra os, da nye biosolutions rummer et kæmpe potentiale for at udvikle nye biologiske klimaløsninger, der både vil være til gavn for kloden, dansk erhvervsliv og ikke mindst EU’s konkurrencekraft, siger Mikkel Haarder.