Universitetsreformen er på vej i den gale retning og den politiske aftale om den såkaldte sektordimensionering afspejler ikke erhvervslivets behov, og derfor bør regeringen og forligskredsen vende tilbage til forhandlingsbordet for at finde en bedre løsning, mener DI.

Den politiske aftale om en ny universitetsreform fra juni 2023 blev oprindeligt rost af DI for dens intentioner. Her fremhæver organisationen potentialet i de nye erhvervskandidatuddannelser og muligheden for at optage flere internationale studerende.

- Vi var glade for den store ambition om at knytte universitetsuddannelserne og erhvervslivet meget tættere sammen, så uddannelserne bliver endnu mere relevante. Men nu lægger man op til hovedløst at skære studiepladser uden øje på, hvad der er behov for på arbejdsmarkedet. Derfor kan vi fra DI’s side ikke støtte det, der ligger i aftalen for nuværende. Aftalepartierne må tilbage til forhandlingsbordet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Erhvervslivet har i årevis opfordret unge til at søge mod de tekniske og naturfaglige uddannelser. Ved årets optag så vi, at rekordmange søgte mod netop de uddannelser. Men allerede i år er mange blevet afvist på grund af dimensionering fra tidligere aftaler.

Det betyder helt konkret, der er en tilbagegang i antallet af optagede på tekniske uddannelser på en procent, selvom vi i ansøgertallene kan se en fremgang på hele 11 procent. Aftalen om sektordimensionering betyder så, at der kan optages endnu færre fra næste år.

- Det er helt sort. Aftalen er kørt af sporet i forhold til den oprindelige intention. Inddragelsen af os repræsentanter for erhvervslivet er foreløbig blevet til tomme ord, siger han.

Aftalen om sektordimensionering, som er en del af den store universitetsreform, lægger op til, at der skal skæres 2.700 pladser på universiteternes bachelorstudier. Men tager man udgangspunkt i årets optag, frygter DI, det tal kan ende på omkring 4.000 færre studiepladser fra næste år.

- Dansk erhvervsliv har brug for flere - ikke færre - højtuddannede og eftertragtede kandidater. Den aktuelle aftale om sektordimensionering tager ikke hensyn til erhvervslivets behov, og konsekvenserne af denne politik kan blive alvorlige for Danmarks fremtidige vækst og velfærd, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Finansministeriet vurderer selv, at Danmark på lang sigt bliver et fattigere land som følge af sektordimensioneringen. Det gør bare aftalen endnu mere uforståelig, påpeger han.

DI opfordrer regeringen og forligspartierne til at sikre, at sektordimensioneringen fjernes hurtigst muligt, så universiteterne ikke unødigt arbejder videre med nedskæringerne, og den samlede universitetsreform genbesøges.

- Vi ønsker udvikling og vækst. Derfor opfordrer vi til, at reformen tænkes om og tilpasses virkeligheden. Vi står klar til at tage ansvar for at udvikle et stærkt uddannelsessystem, der matcher erhvervslivets behov, men vil ikke støtte den nuværende udmøntning, som DI ser som en afvikling snarere end en udvikling, slutter Lars Sandahl Sørensen.