29.04.25 DI Pressemeddelelse

DI: Positivt at bredt flertal udskyder bæredygtighedsrapportering

Et bredt flertal i Folketinget har i dag besluttet at udskyde reglerne om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Det sker, fordi EU har indledt arbejdet med at forenkle reglerne. Det er en beslutning, som landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er glad for.

-Der er god grund til at rose regeringen og partierne for at udskyde bæredygtighedsrapporteringen. Virksomhederne er klar og sænker ikke de grønne ambitioner med en millimeter, siger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær, Dansk Industri.

-Men når EU har indledt arbejdet med “omnibusprojektet” på CSRD med henblik på at forenkle reglerne, vil det være spild af tid at tage hul på efterlevelsen af regler, der måske snart ikke længere gælder. Derfor er vi glade for beslutningen om at trykke på pauseknappen.

-Der er fortsat usikkerhed for en stor gruppe virksomheder. Især for dem, der stadig skal rapportere, er det endnu uklart, hvad reglerne bliver. 

-Det ser vi gerne en løsning på hurtigst muligt, siger Emil Fannikke Kiær.

Relateret indhold