Presseinvitation: Kom med i DI's valgbus i dit område
Kom med DI’s valgbus – og få adgang til lokalpolitikere, erhvervsliv og relevante lokalpolitiske dagsordener
I ugerne frem mod kommunalvalget den 18. november ruller to DI-busser ud – én i Øst- og én i Vestdanmark – fyldt med lokale byrådskandidater og virksomhedsledere. Busserne besøger i alt 70 virksomheder. Målet er at skabe en direkte dialog mellem virksomheder og politikere – og sammen finde konkrete løsninger på de udfordringer, der optager både borgere og erhvervsliv i de enkelte kommuner
Undervejs i bussen og på de enkelte virksomhedsbesøg sætter vi især fokus på de unges vej gennem skole, uddannelse og ind på arbejdsmarkedet. Flere unge skal have en god start. Det kræver både, at folkeskolen giver alle elever et stærkt fagligt fundament, og at kommuner og virksomheder arbejder endnu tættere sammen om lokale løsninger. Det er vigtigt, at lokalpolitikere investerer i høj kvalitet i undervisningen og skaber gode rammer for samarbejde med de lokale virksomheder. På den måde sikrer vi, at de unge er godt klædt på til fremtiden.
Som journalist får du:
- Mulighed for at være med i busserne, der hvor det passer dig, at overvære debatterne og interviewe kandidater, virksomhedsrepræsentanter og unge.
- DI’s hjælp til at arrangere relevante interviews og få adgang til fakta, cases og baggrund.
Hvor og hvornår
- To valgbusser – én i Øst- og én i Vestdanmark – ruller ud i uge 44 og 45
- DI besøger to virksomheder i hver af de i alt 37 kommuner.
- Du kan læse mere om ruten, tidspunkter og melde dig til her: