DI's 2030-plan

Tilbage til fremtiden

DI’s 2030-plan 'Tilbage til fremtiden' holder fast i den grønne omstilling og løfter væksten til gavn for alle grupper i samfundet.

Danmark og dansk erhvervsliv befinder sig i en helt ekstraordinær situation. Coronakrisen har ramt Danmark og verden hårdere og hurtigere end nogen anden krise i moderne tid. Hvordan vi kommer ud på den anden side afhænger af, hvordan vi tackler krisen.

Hvis politikerne følger alle forslagene i DI’s plan, kan vi:

  • Løfte velstanden i Danmark med mindst 100 mia. kr. i 2030.
  • Skabe mindst 110.000 flere job i private virksomheder.
  • Reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct.

Samtidig vil planen gøre alle indkomstgrupper i Danmark mere velstående, så alle vil få tydelig del i den fremgang, vi skaber sammen.

Planen rummer 188 konkrete forslag, som samlet er finansieret krone for krone.

Fire strategiske mål

Vi skal handle med verden og gøre den mere bæredygtig

Danmark vinder på handel og samarbejde med andre lande.

Vi har brug for et stærkt EU, der sætter rammen for reguleret frihandel i hele verden og går forrest i kampen mod klimaforandringer.

Danske virksomheder skal levere de bedste løsninger på globale udfordringer, som følger af klimaforandringer, øget efterspørgsel på grøn energi, urbanisering, bæredygtigt byggeri, knaphed på fødevarer, vand og andre ressourcer samt udviklingen i sundhed og sygdomme.

DI har opstillet følgende konkrete mål for 2030:

  • Eksporten som andel af BNP skal løftes med mindst 5 procentpoint via nye initiativer.
  • Danmark skal genanvende  80 pct. af al affald (herunder nyttiggørelse af materialer).

 I kapitel 3 i DI’s 2030-plan kan du læse alle vores forslag om global handel og bæredygtighed.

Vi skal investere i fremtiden og samarbejde om velfærden

Danmark har brug for innovative virksomheder og medarbejdere. Dét er grundlaget for alle danskeres velstand og fælles velfærd. Derfor skal vi investere mere i forskning, uddannelse, digitalisering og infrastruktur. Og vi skal skabe fremtidens offentlige sektor i samarbejde mellem offentlige og private virksomheder.

DI har opstillet følgende konkrete mål for 2030:

  • De offentlige udgifter til forskning, uddannelse og investeringer i infrastruktur og digitalisering skal udgøre mindst 18½ pct. af de primære udgifter.
  • Klogere opgaveløsning i den offentlige sektor, bl.a. gennem digitalisering, skal frigøre mindst 20 mia. kr.
  • Der skal være mindst 10.000 flere, der har færdiggjort en STEM uddannelse end i dag.

I kapitel 4 i DI’s 2030-plan kan du læse alle vores forslag om investeringer i fremtiden og offentlig-privat samarbejde om velfærden.

Vi skal have verdens bedste arbejdsmarked

Vi har et enestående velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere tager stort fælles ansvar og har en høj grad af tillid til hinanden. Det er en fordel både for den enkelte og for samfundet. Vi skal videreudvikle den danske model, vi skal uddanne vores unge og voksne til gode job, og vi skal have endnu flere med i jobfællesskabet.

DI har opstillet følgende konkrete mål for 2030:

  • Reformer og politiske initiativer skal løfte arbejdsudbuddet med mindst 75.000 fuldtidspersoner.

I kapitel 5 i DI’s 2030-plan kan du læse alle vores forslag om verdens bedste arbejdsmarked.

Vi skal kunne konkurrere

Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det kræver blandt andet, at vores skatter, afgifter og andre politisk bestemte omkostninger til enhver tid ligger på niveau med de lande, vi konkurrerer med. Det kræver også, at vi giver virksomheder gode rammer for at udvikle sig og konkurrere på lige vilkår i Danmark.

DI har opstillet følgende konkrete mål for 2030:

  • Reformer og politiske initiativer skal løfte produktiviteten og dermed velstanden med mindst 35 mia. kr.
  • De offentlige forbrugsudgifter skal udgøre maksimalt 23½ pct. af BNP.
  • Skattepolitiske tiltag skal reducere skattetrykket med  mindst 2 pct. af BNP.

I kapitel 6 i DI’s 2030-plan kan du læse alle vores forslag om danske virksomheders muligheder for at konkurrere.

Q&A

Hvorfor har Danmark brug for en 2030-plan?

Vi skal skabe økonomisk vækst, der giver råd til at udvikle vores samfund og skabe flere muligheder for alle danskere. Samtidig skal vi som samfund yde vores bidrag til at løse klimaudfordringen ved at opfylde Parisaftalen.

Virksomhederne spiller en afgørende rolle for, at vi kan lykkes med begge dele.

Alle sektorer i dansk erhvervsliv har et stort medansvar for at nedbringe vores samlede udledning af drivhusgasser. Dels ved at minimere deres egen påvirkning af miljø og klima. Og dels ved at udbrede de nye og mere bæredygtige løsninger, som er nødvendige for at løse klimaudfordringerne. Løsninger, som mange danske virksomheder allerede eksporterer til hele verden.

Derfor er klimapolitik også erhvervs- og vækstpolitik – og omvendt. Og derfor har vi et konkret klimamål i DI’s 2030-plan.

Vi skal også have styr på økonomien. Hvis vi ikke lægger en langsigtet og ambitiøs vækstplan nu, vil det bremse vores økonomiske udvikling i mange år frem. Og vi skal ikke efterlade ubetalte regninger til vores børn og børnebørn. Derfor er DI’s 2030-plan fuldt finansieret og vil sikre omtrent balance på de offentlige budgetter.

Kan det ikke være lige meget, hvad lille Danmark gør?

Danmark står for mindre end 1 promille af verdens samlede udledning af drivhusgasser. På den baggrund er der nogle, der synes, at vi lige så godt kan droppe den grønne omstilling – eller i hvert fald vente med at gennemføre den, til andre har knækket alle de hårde nødder for os.

I DI mener vi, at Danmark skal gå forrest. Både for vores egen skyld og for klimaets. Vi kan vise vejen for andre lande. Med eksemplets magt kan vi gøre en langt større forskel for klodens klima, end vi gør, hvis man alene måler det antal ton CO2, vi udleder fra dansk territorium.

Samtidig kan vi tjene godt på at levere de grønne løsninger, som hele verden har brug for. Vi kan skabe gode job til endnu flere danskere og hente flere eksportkroner hjem til Danmark, som kommer alle dele af samfundet til gode.

Hvad har kontanthjælp eller topskat med klima at gøre?

Hverken kontanthjælp eller topskat har i sig selv ret meget med klimaet at gøre. Men tingene hænger alligevel sammen. Den grønne omstilling koster penge. Staten vil miste skatteindtægter, når danskerne vælger mere grønt – for eksempel når vi sparer på energien, genbruger mere og køber mere klimavenlige biler, som beskattes lavere. Og for virksomhederne er det i første omgang en udgift, når de skal investere i nye løsninger.

Derfor er det afgørende for den grønne omstilling, at vi skaber vækst og bringer flere i job – både dygtige mennesker fra udlandet og borgere herhjemme, der er på passiv forsørgelse i dag. Så får virksomhederne overskud til at investere i nye grønne løsninger, som også er grundlaget for eksport til hele verden. Og med flere dygtige hænder og hoveder på det danske arbejdsmarked kan Danmark føre an i den grønne vækst.

Lige nu er topskatten én af de ting, der kan få nogle af verdens dygtigste til at vælge Danmark fra. Samtidig lader vi for mange på kontanthjælp i stikken, når vi ikke giver dem den hjælp, de har behov for til at komme i job. DI vil ikke sænke kontanthjælpsydelserne, men vil sørge for, at borgere på kontanthjælp bliver mødt med tillid og et håb om, at de kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. På den måde hænger tingene sammen. Og det er derfor, vi har samlet 188 konkrete forslag i én samlet plan for grøn vækst.

Hvorfor går det så langsomt med at reducere CO2-udledningerne?

Med DI’s plan, vil udledningen blive reduceret med knap 50 pct. i 2025 og med 70 pct. i 2030 målt i forhold til 1990. Det vil være både meget svært og unødigt dyrt at lave en hurtigere indfasning af drivhusgasreduktionerne frem mod 70 pct. 2030.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er nu man skal i gang med at foretage de investeringer, som skal bringe os i mål. Det er f.eks. nødvendigt at komme tidligt i gang med at omstille bilparken, ligesom forskningen i fremtidens teknologier skal sættes i gang, så vi kan høste frugterne og reducere udledningerne. Indfasningen af CO2-reduktionerne skal altså ses i lyset af, at vi ikke kan eller bør forsøge at løse klimaudfordringen alene med kendte løsninger. Der skal også nye teknologier på banen.

Derfor afsættes der i DI’s plan store beløb til klimainitiativer, herunder til forskning og udvikling, på den korte bane. I 2021 og 2025 er der afsat hhv. 9½ og 13½ mia. kr., hvilket svarer til ca. 50 og 75 pct. af de samlede prioriteringer i 2030 på 18 mia. kr.

DI’s samlede plan indeholder også et bud på nogle af hjørneflagene i en kommende grøn skattereform. En grøn skattereform med gradvist højere CO2-beskatning (CO2-kvotepris og CO2-afgift på ikke-kvotesektoren) frem mod 2030 til vil bidrage til at nå det danske 70 pct. klimamål. I DI’s plan er det effekten af en stigende kvotepris i kvotesektoren på op mod ca. 300 kr. i 2030, der er medregnet.

Hvor skal alle pengene komme fra?

Forslagene i DI’s 2030-plan er fuldt finansierede og sikrer omtrent balance på den offentlige saldo. 

DI’s plan øger det finanspolitiske råderum. Den giver råd til at investere mere i vores fælles fremtid, så Danmark bliver et mere velstående land i både vækst og balance.

Klimakrisen er den største udfordring, verden står over for. At løse den er en bunden opgave, og Danmark skal være med til vise vejen for andre lande. Derfor sætter DI i vores plan 18 mia. kr. af til initiativer, der reducerer udledningen af drivhusgasser.

DI sætter også 12,5 mia. kr. af til offentlige investeringer i mere forskning og udvikling, bedre uddannelser, mere digitalisering og bedre trafikforbindelser i 2030.

Derudover afsætter vi 25 mia. kr. af til at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. Det svarer til en reduktion af skattetrykket fra 44,3 pct. til 42,2 pct. af BNP. Med det vil Danmark stadig være et af de lande i verden, hvor vi betaler mest i skat.

Samtidig sætter DI’s plan 33 mia. kr. af til offentlig velfærd. De penge kan sikre, at udgifterne i alle dele af den offentlige sektor som minimum følger med den demografiske udvikling. Det såkaldte demografiske træk frem mod 2030 udgør ca. 31,5 mia. kr.

En stor del af finansieringen i DI’s plan kommer fra det finanspolitiske råderum, som vi vurderer vil udgøre 41,5 mia. kr. i 2030, hvis man tager udgangspunkt i regeringens mål om, at der skal være balance på de offentlige finanser i 2030.

DI mener imidlertid ikke, at der for nuværende er behov for at have et mål om præcis balance i 2030. De langsigtede offentlige finanser er i forvejen sunde, og et mål om et lille underskud i 2030 vil ikke sætte sundhedstilstanden over styr. Derfor indgår der i DI’s 2030-plan et mål om omtrent offentlig budgetbalance i 2030, som konkret er indregnet som et underskud på ¼ pct. af BNP. Det øger isoleret set råderummet med seks mia. kr.

Derudover øges råderummet med 21 mia. kr. ved, at flere bliver en del af arbejdsmarkedet gennem arbejdsmarkedsreformer og yderligere 20 mia. kr. gennem klogere opgaveløsning i det offentlige, som skal sikre, at danskerne får mest velfærd for skattekronerne.

Vil DI skære i den offentlige sektor?

Nej, DI foreslår at man bruger flere penge – ikke færre penge – på det offentlige.

For virkeligheden er jo, at virksomhederne og deres medarbejdere nyder godt af, at vi har en stærk offentlig sektor. Gode skoler, offentlig forskning af høj kvalitet, en stærk infrastruktur og effektive sygehuse er bare nogle af de ting, der gør Danmark til et godt sted at bo og drive virksomhed.

Men vi har kun råd til at udvikle den offentlige sektor, hvis vi også gennemfører reformer, der kan skaffe finansieringen. Og det er heller ikke lige meget, hvordan vi fordeler pengene.

Hvis vi vil være rigere i 2030 uden at sende regningen videre til de næste generationer, bør politikerne bruge flere penge på forskning og uddannelse inden for områder, hvor virksomhederne har behov for dygtige medarbejdere. På infrastruktur, så vi effektivt kan flytte os selv og varer rundt i landet. Og på digitalisering, der gør den offentlige sektor bedre.

Er det ikke uansvarligt at planlægge med offentlige underskud?

Nej, det er helt ansvarligt at planlægge efter et mindre underskud i 2030.

Lige nu ser de offentlige finanser på langt sigt meget sunde ud. Vi har lige nu det, man kalder holdbare offentlige finanser ‒ og med en pæn margen til det uholdbare scenarie.

Samtidig har vi udsigt til en periode i de kommende cirka 25 år, hvor vi bliver flere ældre. Det vil naturligvis stille krav til det offentlige, hvis man skal opretholde det samme serviceniveau som i dag.

Så længe de offentlige finanser på langt sigt er lige så holdbare som i dag, kan vi godt tillade os at planlægge efter at have et lille underskud i 2030. Det gør det lidt lettere at holde hånden under velfærden, når vi bliver flere ældre, samtidig med at vi kan investere os til øget velstand og reduceret udledning af drivhusgasser.

Er der job til alle dem, DI vil have ud på arbejdsmarkedet?

Lige nu er ledigheden i Danmark høj på grund af krisen. Det er derfor heller ikke nu i de næste år, at DI foreslår at få flere på arbejdsmarkedet. På kort sigt vil DI derimod investere, så vi skaber arbejdspladser.

Men når coronakrisen har lagt sig, vil det igen være afgørende for dansk økonomi, at danske virksomheder har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, der er forudsætningen for deres fortsatte vækst. Og virksomhederne har brug for flere medarbejdere for at kunne følge med bestillingerne på danske produkter og services, lige fra møtrikker over termostater til vedligehold af vindmøller.

Virksomhederne skaber også job, når flere mennesker er parate til at tage et. F.eks. blev de 60-årige i job, da efterlønsalderen steg i 2014 – og samtidig blev der skabt nye job til endnu flere. Arbejdsmarkedet tog altså imod de ekstra medarbejdere – og flere til – da efterlønsalderen steg.

Hvorfor vil DI presse de mest udsatte i samfundet endnu hårdere?

Det vil vi ikke. Vi vil hverken skære i satserne eller på andre måder gøre livet surt for mennesker på kontanthjælp. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe dem, der af den ene eller den anden grund har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Jobcentrene skal tage flere af dem i hånden og sende dem ud i virksomhederne, som står klar til at tage imod dem. Vi tror nemlig på, at langt de fleste gerne vil tjene penge til sig selv og deres familie, indgå i et fællesskab på en arbejdsplads og samtidig yde et større bidrag til samfundet.

Nogle har behov for behandling, sprogtræning eller opkvalificering. Eller de har brug for et aktivt tilbud i kommunen eller en virksomhed på vejen ud i en egentlig ansættelse. Det afgørende er, at den enkelte får netop den hjælp, hun eller han har brug for. I dag er der for mange i kontanthjælpssystemet, der ikke får nogen målrettet hjælp til at komme i job.

Man skal selvfølgelig kunne få førtidspension, hvis man permanent har mistet evnen til at arbejde. Men hvis man godt kan arbejde, bør man hellere få hjælp til at arbejde i det omfang, der nu giver mening. Desuden skal sandsynligheden for at få tilkendt en førtidspension ikke afhænge af dit postnummer, som den gør i dag, hvor der er stor forskel fra kommune til kommune. Derfor mener vi, at ansvaret for at tilkende førtidspensioner bør overgå til en central myndighed under staten.

Tager udlændingene ikke bare job fra ledige danskere?

Nej, de danske medarbejdere er generelt dygtige, og det sætter virksomhederne pris på. Men i nogle tilfælde kan virksomhederne ikke finde nok medarbejdere med de kvalifikationer, de mangler. Derfor har Danmark også brug for at kunne tiltrække dygtige udlændinge.

Hvorfor vil DI øge uligheden i Danmark?

DI har intet mål om at øge uligheden. Tværtimod gør vi det i denne version af DI’s 2030-plan til et selvstændigt mål, at alle indkomstgrupper skal have flere penge mellem hænderne med en gennemførsel af DI’s 2030-plan, end de har i dag.

Konkret er der i DI’s 2030-plan et målbart pejlemærke om, at der skal gennemføres ny politik, som sikrer, at de 40 pct. med lavest indkomst skal blive mindst 2,5 pct. rigere i 2030 – svarende til godt 3.500 kr. om året pr. dansker i denne gruppe. Med initiativerne i DI’s plan når vi op på et løft på 2,7 pct.

Når DI alligevel medtager forslag, der isoleret set øger uligheden, er det fordi forslagene i mange andre henseender trækker i den rigtige retning. Fordi de skaber flere jobs, bedre investeringsmuligheder for iværksættere og små virksomheder, og baggrunden for nye grønne og innovative løsninger, der kommer samfundet til gode. Forslag der kommer alle danskere til gode, og som det også er vigtigt at prioriterer frem mod 2030.

Den samlede effekt af DI’s plan er, at alle grupper af danskere vil være mere velstående i 2030. Flere af os vil stå op til et arbejde, hvor vi tjener penge til os selv og vores familier. Der vil være sunde offentlige budgetter, og vi vil have flere penge at investere i vores velfærd og fælles fremtid. Vi vil føre an i den grønne omstilling og eksportere bæredygtige løsninger til hele verden.

Indkomstforskellene må ikke løbe løbsk, som vi har set det i eksempelvis USA og Storbritannien. For det er vigtigt, at vi fortsat har et samfund i balance, hvor vi holder fast i tilliden til hinanden. Med DI’s plan vil Danmark stadig være blandt de mest lige lande i verden.

Hvorfor gennemfører politikerne ikke bare DI’s plan med det samme?

Ja, det forstår vi heller ikke. Spøg til side. Vi ved godt, at der ikke bliver flertal i Folketinget for alle forslagene i DI’s plan i næste uge. Men skiftende flertal i Folketinget har gennemført mange forslag fra DI gennem årene. Og det var ikke dem alle sammen, der blev modtaget med klapsalver fra første øjeblik.

Vores 2030-plan er den første detaljerede plan for, hvordan vi både kan blive et mere velstående samfund og reducere vores udledning af drivhusgasser med op mod 70 procent. Og alle vores forslag vil enten bidrage til at gøre Danmark grønnere eller til at gøre danskerne mere velstående – eller begge dele. Derfor er vi optimister, og vi glæder os til at drøfte forslagene med alle Folketingets partier.

ANALYSER

Morten Granzau Nielsen

Underdirektør

  • Direct +45 3377 4676
  • Mobile +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk