DI Mener:

Ældre er vigtige for det danske arbejdsmarked

Det er yderst vigtigt, at de aftalte reformer om pensionsalderen får lov til at virke efter hensigten.

Over 30 pct. af fremgangen i beskæftigelsen siden 2013 er skabt ved et stigende antal ældre medarbejdere. Det høje bidrag fra de ældre skal ses i lyset af de seneste års gradvise forhøjelse af efterlønsalderen fra 60 til 62 år.

Forhøjelsen har medført en kraftig stigning i beskæftigelsen for de årgange, som har oplevet en forhøjet efterlønsalder, og har desuden også haft en positiv virkning på de lidt ældre årganges beskæftigelse.

I løbet af de seneste 10 år er levetiden for 60-årige desuden steget med næsten 2 år.

DI anser det som afgørende for holdbarheden i dansk økonomi, at partierne holder fast i principperne bag velfærdsaftalen. Levetiden er steget – derfor er det naturligt, at pensionsalderen stiger. Hvis pensionsalderen ikke justeres, vil de offentlige finanser blive svækket. Færre på arbejdsmarkedet vil skulle forsørge flere, der står udenfor.

Principperne bag velfærdsaftalen betyder, at pensionsalderen i 2022 justeres til 67 år, og derved når samme niveau som i 2004. Folkepensionsalderen reguleres hvert 5. år med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter. Det skete første gang i 2015 med virkning fra 2030, hvor pensionsalderen blev justeret til 68 år. Næste år skal partierne bag beslutte, at pensionsalderen i 2035 skal justeres til 69 år. Derefter sker justeringen i 2025 med virkning fra 2040, osv.

Tidlig pension eller ny efterlønsordning?

Tidligere har fagbevægelsen, og senest har Socialdemokratiet med opbakning fra Dansk Folkeparti, forslået, at en gruppe medarbejdere, som startede tidligt på arbejdsmarkedet, ud fra objektive kriterierier skal have ret til tidligere folkepension. Forslaget skal sikre, at nedslidte medarbejdere også kan have en værdig pension.

Men det er svært at opstille retvisende, objektive kriterier, der sikrer, at netop de nedslidte medarbejdere får ret til tidlig folkepension. Med kriterier som f.eks. anciennitet på arbejdsmarkedet og uddannelsesbaggrund vil mange raske og velfungerende medarbejdere få udsigt til at kunne gå tidligere på folkepension.

I DI skønner vi, at der i dag er 53.000 af de 63 til 64-årige borgere i arbejdsstyrken, som har minimum 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet. De 40 år er den anciennitetsgrænse, som ofte er blevet brugt i debatten. Om ti år vil antallet være 72.000 erhvervsaktive, fordi pensionsalderen stiger.

DI er bekymret for, at Socialdemokratiets forslag i virkeligheden er en ny efterlønsordning, som vil indebære det stik modsatte af, hvad der er blevet besluttet i velfærdsaftalen og tilbagetrækningsaftalen. Der er i dag cirka 40.000 på den nuværende efterlønsordning. En ny ordning vil betyde, at der vil komme stor mangel på arbejdskraft i fremtiden.

Fokus på dem der faktisk er nedslidt

Aldring og nedslidning er individuelt, og der er mennesker, der ikke vil kunne holde på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Derfor mener DI også, at nedslidte medarbejdere skal have mulighed for at få hjælp på det tidspunkt i arbejdslivet, hvor de har brug for det.

I dag har vi flere ordninger såsom førtidspension, seniorførtidspension og fleksjob, der kan hjælpe, hvis helbredet ikke kan klare arbejdslivet på grund af for eksempel smerter.

DI mener, at der kan være god grund til at se på, om ordningerne fungerer optimalt i dag, eller om de skal forbedres.

Der tildeles betydeligt færre seniorførtidspensioner til målgruppen af 60-64-årige end det var forventet, da ordningen blev indført i 2011. Dette kan dog forklares med, at reglerne om førtidspension og dermed også seniorførtidspension blev ændret i  reform af førtidspension og fleksjob fra 2012.

Reformen har medført, at der i højere grad skal visiteres til fleksjob for personer, som kan arbejde også blot få timer. I stedet for de forventede seniorførtidspensioner har nedslidte personer i målgruppen altså fået tildelt fleksjob.