CEO Commitment

CEO COMMITMENT

Vision for et stærkere Danmark

Nye digitale initiativer på vej

"Vi har hårdt brug for ny teknologi i kampen for mere konkurrencedygtige virksomheder, et bedre sundhedsvæsen og i det hele taget for at gøre Danmark til et endnu bedre land for os alle sammen. Derfor vil vi nu komme med en række konkrete initiativer til holde momentum med den digitale udvikling." Lars Sandahl Sørensen, DI

DI opretter ny taskforce, der skal sikre Danmarks digitale førerposition

Danmark er et af verdens mest digitale samfund. Vi har taget ny teknologi i brug, efterhånden som den er blevet tilgængelig, og brugt den til at løfte vores velstand og forbedre vores velfærd på en måde, som resten af verden ser på med beundring og gerne rejser hertil for at lære af.

Men har vi så ikke gjort rigeligt? Nej – tværtimod. Hvis Danmark skal blive ved med at være i front på den digitale agenda, skal vi udnytte vores førerposition og investere massivt i fremtiden.

Derfor samler Dansk Industri nu en række topledere fra danske virksomheder og specialister fra ind- og udland om en hurtigarbejdende indsats for at sikre Danmarks digitale udvikling, der er en del af fundamentet under fremtidens velfærd og velstand. Det skal ske gennem en række af topmøder under det fælles navn CEO Commitment – Vision for et stærkere Danmark. De konkrete forslag fra drøftelserne i taskforcen vil løbende blive præsenteret for regeringen som indspark til Danmarks kommende digitaliseringsstrategi.

DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen vil sammen med DI Digitals formand og CEO for Netcompany, André Rogaczewski, igangsætte og lede initiativet. Derudover vil omkring 20 topchefer deltage i CEO Commitment fra DI’s 18.000 medlemsvirksomheder. De vil på en række topmøder invitere relevante ministre, politikere, borgmestre, regionsformænd, forskere, fagbevægelse, internationale eksperter og andre interessenter, for at drøfte og finde konkrete forslag til løsninger på de udfordringer vi står over for. 

  1. Vi skal redde klimaet og løfte vores virksomheder

    Vi skal se endnu flere danske virksomheder reducere CO2-udledningen og optimere produktion og arbejdsmiljø ud fra den viden, de får ved at analysere store datamængder fra produktionsgangen, elregningen, personaleafdelingen og salgsmønstrene. Vi skal se danske SMV’er optimere deres konkurrencekraft, fordi de bruger digitale løsninger ansvarligt og bæredygtigt.

    Læs mere her

  2. Vi skal redde liv og løfte vores velfærd

    Vi skal give vores social- og sundhedspersonale adgang til teknologiske løsninger, der kobler store mængder data, fx røntgendata eller social data, med fx kunstig intelligens, så de kan opdage mønstre og blive i stand til hurtigere at diagnosticere og hjælpe den patient eller det barn, hvis liv de har i mellem hænderne her og nu. Vi skal holde fokus på, at brugen af digitale læringsværktøjer, faktisk kan betyde verden for vores sårbare børn.

    Læs mere her

  3. Vi skal fjerne bøvl hos både virksomheder og myndigheder

    Vi skal koble de teknologier og løsninger vores virksomheder bruger hver dag i deres forretning med de offentlige systemer, så kontroldata og andre indberetningskrav automatisk kan indberettes til de offentlige myndigheder samtidig med, at virksomheden driver sin virksomhed. Fx fra regnskabssystem til årsregnskabet, eller fra gødningsmaskinen til gødningsregnskab.

    Læs mere her

  4. Vi skal have digitale kompetencer hele livet

    Vi skal alle kunne blive klogere på det digitale og på nye teknologier igennem livet, så vi forstår, hvad teknologierne kan og gør ved vores liv og samfund, og kan finde ud af at bruge værktøjerne rigtigt i forskellige sammenhænge. Vi skal bruge digitale læringsværktøjer til at dygtiggøre os, effektivisere produktionsprocesser og udvikle nye innovative produkter. Vi skal have fokus på teknologiforståelse fra folkeskolen og hele livet.

    Læs mere her

  5. Vi skal vise verden det Digitale Danmark

    Vi skal arbejde for en fornuftig digital udvikling globalt, ved at eksportere løsninger udviklet på skuldrene af  danske digitale ”styrkepositioner” som tillid, ansvarlighed, sporbarhed, høj varekvalitet og bæredygtighed. Disse værdier skal vi vedholdende fremhæve i de europæiske bestræbelser på at skabe ansvarlig digital udvikling, hvor det er afgørende at finde den rette balance mellem digital udvikling og ansvarlig regulering.

    Læs mere her

  6. Vi skal sammen sikre Danmarks digitale fundament

    Vi skal have det bedste digitale fundament i EU med bredbånd-, mobil- og IoT-dækning, så virksomheder kan etablere sig, og folk vil bosætte sig i hele Danmark, og vi kan udbygge brugen af telemedicinsk behandling og genoptræning i eget hjem, eller brugen af robotteknologi på operationsstuen, i klasseværelset og i produktionskæden, når det giver mening.  Alle kompetencer og adgang til ekspertviden skal i spil, og vi skal sammen designe og nytænke digitale kerneløsninger, der kan løfte vores virksomheder såvel som velfærd.

    Læs mere her

Anbefalinger

Anbefalinger fra mødet, data skal skabe værdi

Læs de fire anbefalinger for hvordan regeringen og erhvervslivet i fællesskab får værdi ud af data, fra CEO Commitments første møde.

1. Vi skal have en samfundskontrakt om, at data SKAL bruges til at skabe værdi for alle

Potentialerne i data er store på tværs af alle virksomheder, borgere og myndigheder. Regulering og manglende mod står i dag i vejen for, at vi får det fulde potentiale ud af vores data. Vi skal slå fast, at kommercielt og profitabelt brug af data ikke er et onde, men en gylden mulighed for at skabe værdi for borgere, virk somheder og Danmark som helhed. Vi skal derfor turde tage den offentlige dialog – og vi skal dele de mange gode eksempler på, hvordan data kan skabe værdi. Vi skal turde stille vores data til rådighed – både de data, der findes hos de offentlige myndigheder og i virksomhederne. Danmark har nogle af verdens bedste data, og så er det uacceptabelt, at danske virksomheder skal til udland et for at finde f.eks. sundhedsdata, når de skal udvikle deres løsninger.

2. Vi skal i fællesskab offentlig og privat bygge dataplatforme, der viser, hvordan data kan stilles til rådighed og deles

Vi skal helt konkret bygge et første bud på dataplatforme. Platformene skal stille offentlige og private data til rådighed, s å det er nemt og hurtigt at få overblik og adgang til data. Der skal tages stilling til, hvem der ejer data, og der skal tages stilling til, hvordan data kan kommercialiseres. Virksomheder skal kunne donere deres egne data til formålet og evt. kunne investere i platformene. Hvis Danmark skal rykke i superligaen på denne dagsorden, skal platformene udvikles og drives i fællesskab, og derfor bør pla tformene forankres i en selvstændig offentlig-privat enhed.

3. Vi skal lave branchespecifikke rammer for øget datadeling

Forudsætningerne for indsamling, opbevaring og deling af data er forskellige inden for hver branche og sektor. Der er forskel lige aktører, som ejer eller samler data, og der er forskel på, hvordan data er struktureret og standardiseret. Derfor skal der udvikles skræddersyede løsninger for de enkelte brancher. Vi kan fx s tarte med data på sundheds-, energi-, fødevare- og byggeriområdet. Fokus er på at få data i spil, så innovation og digital transformation styrker branchen og medvirker til at finde løsninger p å de store udfordringer, vi står overfor som samfund. Løsninger der også skaber et grundlag for fornyelse og innovation inden for den enkelte branche.

4. Vi skal definere fælles principper for deling af data og få forudsætningerne på plads

Vi skal fastlægge principperne for, hvordan vi deler data til og fra det offentlige – og mellem virksomheder. Regeringen skal være lydhøre og hurtige til at fjerne barrierer, der står i vejen for at dele og trække værdi ud af data. Vi vil løbende få konkrete erfaringer med datadeling inden for forskellige brancher, og regeringe n må løbende fjerne barrierer, der kommer fra love og regler. Det gælder også generel regulering som f.eks. tolkning af GDPR reglerne. Så længe fortolkning af GDPR er uens på tværs af landene, komme r Danmark ikke langt med denne dagsorden. Den kommende mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse (D-mærket) skal vise sit værd. Endelig er det en helt central foru dsætning, at de nødvendige it- og digitaliseringskompetencer er til rådighed for både virksomheder og myndigheder. Manglen på både specialister og generelle it -kompetencer er og bliver en af de største udfordringer for fortsat vækst og velstand.

Anbefalinger fra mødet, der skal sættes skub i SMV'ernes digitale udvikling

Læs de tre anbefalinger fra andet møde i CEO Commitment, om hvordan vi får sat skub i SMV'ernes digitale udvikling.

1. Bedre videndeling mellem virksomhederne

Der eksisterer allerede mange digitale løsninger til at understøtte den løbende virksomhedsdrift og til at omlægge til en mere digital forretningsmodel på markedet. Alligevel er det en stor barriere for den enkelte SMV at få viden om, hvilke digitaliseringsværktøjer eller typer af digitaliseringsprocesser der er mest oplag te for virksomheden at starte med. Samtidigt skal SMV’erne inspireres til at komme i gang med digitaliseringen. Virksomhederne skal derfor hjælpe hinanden med inspiration til digitaliseringsprojekter ud fra devisen: hvis det kan lade sig gøre hos nabovirksomheden, som ligner min, så kan det også lade sig gøre hos mig. SMV’er der har gennemført digitale projekter, skal derfor dele deres erfaringer med virksomheder i lokalområdet, som skal til at i gang med den
digitale omstilling.

2. Flere unge med digitale kompetencer ud i SMV’erne

Dimittender kommer med nyeste viden fra universiteterne, og de unge har ofte de digitale færdigheder med i bagagen. Samtidig er der, på bagkant af corona, en stor andel af ledige dimittender. Det vil derfor være en dobbelt gevinst at få flere unge ud og arbejde i SMV’erne. Virksomhederne får et frisk pust af kompete ncer, og de nyuddannede kommer samtidig med relationer til universitetet, som virksomhederne kan have glæde af. De studerende kan trække på både tidligere undervisere og medstuderendes viden til gavn for virksomhederne. Flere studenterstillinger i SMV’erne kan også være en måde at få nye kompetencer ind. Det kræver et samarbejde mellem SMV’erne og uddannelsesstederne, så SMV’erne tilrettelægger arbejdet, så der er plads til den uddannelsesopgave, det er at have studenter, og det kræver, at uddannelsesinstitutionerne indretter studieforløbene, så det er muligt for de studerende at have et studiejob ved siden af.

3. It-systemerne afspejler SMV’ernes hverdag

It-virksomhederne udvikler systemer, der tager udgangspunkt i SMV’ernes hverdag. It -virksomhederne udvikler i sagens natur produkter, der passer til kundens behov, men implementering af itprogrammer i SMV’erne vil blive endnu mere værdifuld, når branchespecifik data, regulering, standarder og overenskomstaftaler inden for den enkelte branche indarbejdes som en naturlig del af f.eks. lønsystemer, sagsstyringssystemer, CRM systemer mv. En forudsætning for gode systemer er et tæt samarbejde mellem it-leverandørerne og de myndigheder, der er ansvarlige for den konkrete regulering eller standard. Ligesom samarbejde med arbejdsmarkedets parter ift. overenskomstaftaler er en central forudsætning for de administrative It-systemer, som fx lønsystemer.

Anbefalinger fra møde - hvordan regeringen og erhvervslivet i fællesskab løfter de digitale kompetencer i erhvervslivet

Læs de 7 anbefalinger om, hvordan regeringen og erhvervslivet i fællesskab løfter de digitale kompetencer i erhvervslivet.

1. Gentænk det offentlige efter- og videreuddannelsessystem
For mange mindre virksomheder er det offentlige efter- og videreuddannelsessystem den primære ressource i forhold til opkvalificerin g af medarbejdere. Når det gælder digitale kompetencer, så udvikler teknologierne sig hurtigt og dermed også behovet for opkvalificering af medarbejderne. Vi er nødt til at gentænke og digitalisere de offentlige efter- og videreuddannelsestilbud, i det omfang det faglige indhold tillader det. Det skal bl.a. gøre udbyderne i stand til hurtigere at udvikle tilbud svarende til virksomhedernes aktuelle behov – ikke mindst inden for det digitale område. Samtidig er det vigtigt, at kurs usafholdelsen kan være fleksibel og
leveres hurtigt, når behovet opstår, f.eks. hvis produktionsplanen ændres, så der er bedre tid til efteruddannelse eller en k unde kræver en bestemt certificering mv. Det kan bl.a. opnås ved at styrke udbuddet af digitale læringsforløb.

2. Lav én samlet platform for digitale læringsforløb, så kræfterne samles og undervisningen løftes
Digitale læringsforløb frem for traditionel klasserumsundervisning kan løfte kvaliteten af læringen, gøre den mere fleksibel og mere i nspirerende og motiverende for elever og kursister. Det er der i dag mange eksempler på. Men der arbejdes ikke systematisk med at forbedre uddannelserne gen nem digital læring, f.eks. på erhvervsskolerne. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at vi får samlet kræfterne, så hver uddannelsesinstitution ikke udvik ler sit eget forløb på hvert undervisningsområde. Der bør derfor laves én national platform, hvor alle digitale læringsforløb til de forskellige uddannels er placeres. Der bør fokuseres på at udvikle forløb til de uddannelser, hvor der er flest elever/studerende/kursister. For at give uddannelsesstederne mulighed for at prioritere digital læring skal finansieringen være skruet sådan sammen, at det bliver muligt at udvikle digitale læringsforløb til en fælles platform.

3. Gør udbuddet af efteruddannelseskurser mere gennemskueligt
Der findes mange efteruddannelsestilbud på det digitale område. Virksomheder har forskellige behov, og derfor kan det være sv ært at navigere i og finde den løsning, der passer til den enkelte virksomheds behov. Udbuddet skal derfor gøres mere overskueligt. I forhold til det offentlige udbud af tilbud skal der ske en udbygning af voksenuddannelse.dk, så det bliver nemmere at finde og tilmelde sig tilbuddene. Der skal også ske en promovering af eVejledningen, som er en offentlig service, hvor virksomheder og medarbejdere kan få personlig og uvildig vejledning i, hvilke kurser der er relevante. I forhold til de priva te udbud af kurser, skal vi være bedre til at dele erfaringer om de bedste kurser virksomhederne i mellem.

4. Gør teknologiforståelse i folkeskolen obligatorisk og indfør teknologisk pædagogikum
Digitale kompetencer skal grundlægges allerede i folkeskolen. Erfaringerne med pilotforsøget om teknologiforståelse skal udbredes på l andsplan hurtigst muligt. For at gøre det muligt, skal der sættes aktivt ind på at opkvalificere lærerne. Det skal ske ved at indføre et teknologisk pæ dagogikum – et obligatorisk modul om det digitale på læreruddannelsen. Samtidig skal lærerne klædes på til at integrere teknologiforståelse i folkeskolens enkelte fag . For at øge tempoet i implementering skal der indgås samarbejder mellem skolerne og teknologiske virksomheder, om at virksomhederne tilbyder deres viden til lærer e og elever. Under teknologipagten
findes der f.eks. en række eksempler på dette.

5. Uddan flere it-specialister
Der skal oprettes flere pladser på ikke-dimensionerede STEM-uddannelser, så alle kvalificerede ansøgere kan optages. Det gælder f.eks. inden for elektronik, software engineering, computerteknologi og informationsteknologi. Der skal afsættes midler til oprettelse af nye pladser, og universiteterne skal prioritere at oprette pladser.

6. Prioritér opkvalificering med digitale kompetencer i virksomheden Det kan være svært at prioritere opkvalificering i en travl virksomhed. Det er derfor vigtigt, at få sat de rette rammer til at p rioritere opkvalificering i hverdagen. Nogle virksomheder har allerede gjort sig gode erfaringer med at systematisere virksomhedens opkvalificeringsindsats. Vi skal dele erfaringerne virksomhederne imellem, så den enkelte virksomhed kan spejle sig i opkvalificeringsindsatsen i virksomheder, der ligner dem selv.

7. Tiltræk de digitale talenter gennem branding af virksomhedernes digitale indsatser
Virksomhederne skal tiltrække unge talenter ved at bruge deres digitale indsatser som et konkurrenceparameter på samme vis som CSR og FN’s verdensmål. Fortællingen om, at en moderne virksomhed bruger og udvikler digitale løsninger til at løse tidens største udfordringer, tilt rækker digitalt mindede medarbejdere. Vi skal derfor blive endnu bedre til at fortælle om formålet med de digitale løsninger, så virksomhedens digitale ambitioner kan være med til at tiltrække de rette medarbejdere, ligesom virksomhedernes arbejde med f.eks. CSR og grøn omstilling er det i dag. Samtidig kan en stærk efterudda nnelsesstrategi på det digitale område være med til at fastholde loyale medarbejdere.

André Rogaczewski

André Rogaczewski

Adm. direktør, Netcompany

Formand for DI Digital og initiativtager til CEO COMMITMENT

Lars Sandahl Sørensen

Lars Sandahl Sørensen

Adm. direktør, DI

Initiativtager til CEO COMMITMENT

Kim Fausing

Kim Fausing

Adm. direktør, Danfoss

Thomas Woldbye

Thomas Woldbye

Adm. direktør, Københavns Lufthavne

Jesper Hjulmand

Jesper Hjulmand

Adm. direktør, SEAS-NVE

Jørn P. Skov

Jørn P. Skov

Adm. direktør, Danske Fragtmænd

Michael Holm

Michael Holm

Adm. direktør, Systematic

Nana Bule

Nana Bule

Adm. direktør, Microsoft Danmark

Mads Nipper

Mads Nipper

Adm. direktør, Ørsted

Henrik Bodskov

Henrik Bodskov

Adm. direktør, IBM Danmark

Lars-Peter Søbye

Lars-Peter Søbye

Adm. direktør, COWI

Kim Vejlby Hansen

Kim Vejlby Hansen

Adm. direktør, FOSS

Britta K. Stenholt

Britta K. Stenholt

Adm. direktør, STARK

Torben Bang

Torben Bang

Adm. direktør, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S

Kristian Vilumsen

Kristian Vilumsen

Adm. direktør, Coloplast A/S

Vibeke Svendsen

Vibeke Svendsen

Adm. direktør, Envotherm

Claus Bering

Claus Bering

Adm. direktør, CRH Concrete

Poul Due Jensen

Poul Due Jensen

Adm. direktør, Grundfos

Jais Valeur

Jais Valeur

Adm. direktør, Danish Crown

Mathilde Jakobsen

Mathilde Jakobsen

Adm. direktør, Fresh.Land

Jes Munk Hansen

Jes Munk Hansen

Adm. direktør, Terma

Claus Jensen

Claus Jensen

Forbundsformand, Dansk Metal

Klaus Nyengaard

Klaus Nyengaard

Adm. direktør, LetsBuild

Klaus Holse

Klaus Holse

Adm. direktør, SimCorp

Søren Nielsen

Søren Nielsen

Adm. direktør, Demant

Jacob Aarup-Andersen

Jacob Aarup-Andersen

Adm. direktør, ISS

Nyheder om digitalisering

Inspiration

Rikke Hougaard Zeberg

Rikke Hougaard Zeberg

Branchedirektør

Direkte +45 3377 3173

Mobil +45 2084 0194

E-mail riz@di.dk