DI Mener:

Det indre marked

Potentialet i EU’s indre marked skal udnyttes bedre. Alle EU-lande skal efterleve reglerne, og barrierer, der hindrer handel over grænserne, skal fjernes.

 

EU’s indre marked spiller en afgørende rolle i at løse tidens store samfundsmæssige udfordringer. Hvis Europa skal lykkes med den grønne omstilling og den digitale transformation og samtidig sikre bæredygtig vækst og job, er et velfungerende indre marked en forudsætning. Virksomhederne kan levere mange af de løsninger, der skal til, men de har brug for et indre marked med færre barrierer og fri og fair konkurrence for at kunne skalere løsningerne til hele Europa.

Virksomhederne har dygtigt udnyttet de markedsmuligheder, som det indre marked allerede har skabt. Således er 500.000 danske job direkte afhængige af efterspørgslen efter danske varer og tjenester på det indre marked.

På det indre marked kan virksomhederne frit handle med 26 mio. virksomheder og 500 mio. forbrugere. Det grundlæggende regelsæt, som sikrer varernes, tjenesteydelsernes, kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed, er på plads, men alligevel sker det stadig, at virksomhederne møder forhindringer. Derfor er der stadig et stort potentiale i at få det indre marked, vi allerede har, til at fungere bedre i praksis. Og et endnu større potentiale i at modernisere og udvikle det indre marked, så virksomhederne bedre kan udbrede nye teknologier og forretningsmodeller i EU.

Fælles regler skal overholdes

EU-Kommissionen bør gå forrest og skabe en kultur, hvor alle har fokus på at efterleve de fælles regler, man har vedtaget. Medlemsstaterne må påtage sig deres del af ansvaret for, at de EU-regler, som de selv har været med til at beslutte, fungerer for virksomheder og borgere i praksis. Fælles EU-regler skal omsættes korrekt til national lov. Det gælder bl.a. servicedirektivet, som stadig ikke er implementeret fuldt ud i alle medlemslande. Samtidig skal Kommissionen være villig til at følge op overfor de medlemsstater, der ikke lever op til deres forpligtelser. Den administration, som er forbundet med eksport af varer og tjenester, bør gøres nemmere for virksomhederne. Kommissionen og medlemsstaterne bør desuden forbedre deres samarbejde om implementering og håndhævelse af EU regler samt om markedsovervågningen.

Europæiske standarder skal være up to date

Der er brug for at forbedre virksomhedernes adgang til opdaterede europæiske ”state of the art” standarder, så virksomhederne nemt og enkelt kan vise, at deres produkter er i overensstemmelse med EU lovgivningen. Fraværet af godkendte europæiske standarder, der er udtryk for nyeste teknologi, giver virksomhederne bøvl og byrder med at dokumentere overensstemmelse på en anden måde, og gør det mere besværligt for dem at eksportere. Brug af standarder understøtter derimod den frie bevægelighed og fremmer europæiske virksomheders konkurrenceevne og innovation. Et velfungerende europæisk standardiseringssystem er også en forudsætning for Europas grønne omstilling og digitale transformation.

Opgør med nationale særregler

Nationale særregler eller branchestandarder, som hindrer handel med produkter og tjenester over grænserne, skal fjernes. National teknisk lovgivning, som stiller særlige krav til produkter og tjenester, bør kun kunne forekomme, hvis medlemsstaten kan godtgøre, at lovgivning er nødvendig og eneste mulighed for at værne om sundhed og sikkerhed i landet. Reglerne skal meldes til Kommissionen, og hvis ikke det sker, er reglerne ugyldige. Medlemsstaterne skal implementere og efterleve EU’s nye regler om gensidig anerkendelse korrekt. Hvis en dansk virksomhed lovligt har markedsført et produkt i f.eks. Tyskland, skal virksomheden også frit kunne sælge produktet i andre EU-lande. Alt for ofte oplever virksomhederne, at de i strid med reglerne om gensidig anerkendelse skal lave ekstra tests i andre EU-lande eller indhente ekstra certificering, før de kan markedsføre et produkt dér. Det koster i virksomhederne og skader dansk eksport.

Sager skal afklares hurtigere

Det skal være muligt for en virksomhed at få en hurtig vurdering af, om det er lovligt eller ulovligt, hvis et EU-land har forhindret virksomheden i at sælge sit produkt der. Det er positivt, at Kommissionen har fokus på at forbedre det uformelle klagesystem SOLVIT, og at medlemsstaternes SOLVIT-centre nu har mulighed for at inddrage Kommissionen i de sager, som medlemsstaterne har svært ved at løse selv. EU-Kommissionens forskellige enheder bør koordinere bedre, så der bliver skabt bedre sammenhæng mellem alle de instrumenter, der tilsammen understøtter det indre markeds funktion. Når det gælder produkter: Klagehåndtering i SOLVIT, gensidig anerkendelse, håndtering af notifikationer om nye nationale særregler (TRIS-systemet) og markedsovervågning.

 

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk