DI Mener:

Grøn omstilling af Europa

European Green Deal udgør en ambitiøs ramme for Europas grønne omstilling. Klimaneutralitet i 2050 er det langsigtede mål. For at nå det mål har Europa brug for en mere ambitiøs indsats og et klimalederskab på den korte bane. Derudover skal alle politikområder strømlines så de understøtter en omkostningseffektiv grøn omstilling i hele Europa.

 

2030-målene skal være mere ambitiøse

Der skal sættes fart på den grønne omstilling, hvis Europa skal leve op til Paris-aftalen og samtidig sikre langsigtet bæredygtig vækst. Danske virksomheder har vist vejen for en effektiv grøn omstilling. Men Danmark kan ikke klare klimaudfordringerne alene. Derfor bør EU’s nye klimalov have som mål at reducere CO2-udledningen med minimum 55 procent i Europa i 2030.

Den grønne omstilling på det indre marked

Det indre marked er Europas vækstmotor, men samtidig også nøglen til effektiv fælleseuropæisk håndtering af klimaudfordringerne. Det er vigtigt, at den grønne omstilling sker på markedsbaserede principper. Det vil øge investeringer og fremme innovation. Derfor skal det indre marked for energi styrkes. Dette gælder særligt EU's Emission Trading System (ETS), da systemet på en omkostningseffektiv og teknologineutral måde tilskynder til at investere i klimaet samtidigt med, at konkurrenceudsatte sektorer beskyttes konkurrencemæssigt, hvilket modvirker CO2-lækage, som skader den globale omstilling.

Energieffektivitet skal lime sektorerne sammen

Hvis CO2-målene for 2030 og 2050 skal realiseres, skal vi anvende energien mere effektivt. Energieffektivisering er derfor en vigtig del af Europas grønne omstilling. Energieffektivisering er samtidig et redskab, der kan øge europæiske virksomheders konkurrenceevne. EU bør derfor arbejde for at øge energieffektiviteten i vores bygninger og en energieffektiv omstilling af industrien.

Sikker og billig vedvarende energi

Vedvarende energi er en anden nøgle til at opnå klimaneutralitet i både energiforsyningen og de øvrige sektorer. Alle bør have adgang til stabil grøn energi. I fremtidens klimaneutrale samfund skal vi bruge betydeligt mere grøn elektricitet. Særligt offshore vindenergi i eksempelvis Nordsøen har et stort potentiale for opskalering i Europa. EU bør investere massivt i vindenergi, ikke alene for at øge udbuddet, men også for at styrke elektrificeringen i sektorerne. 

Klimapolitik er også miljøpolitik

En betydeligt del af Europas CO2-udledning stammer fra ressourceudvinding og -behandling. Vi bør derfor tænke optimering af vores ressourceanvendelse, herunder genanvendelse, ind i hele værdikæden. Affald er eksempelvis en ressource, der kan genanvendes i højere grad end i dag. Den cirkulære tankegang bør tænkes ind i alle politikområder, fra vores fødevareproduktion til byggeriet, så europæiske virksomheder omkostningseffektivt kan anvende og handle med sekundære materialer.

Klima er en investeringsdagsorden

Hvis EU skal lykkes med sine klimaambitioner, kræver det massive private- og offentlige investeringer i grøn omstilling. For at opnå EU’s nuværende klimamål i 2030, skal der ifølge EU-Kommissionen årligt investeres 260 mia. euro mere i Europas energisystemer. Dertil kommer de øvrige sektorer. Derfor skal der mobiliseres massive investeringer. EU’s klassificering af grønne investeringer, den såkaldte taksonomi for bæredygtige investeringer, vil bidrage til at skabe transparens for investorer og forhåbentlig skabe et sundt incitament til at investere i grønne projekter.

Eksport af grøn teknologi sikres i Bruxelles

Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling og eksporterer årligt energiteknologi og -service for mere end 80 mia. kr. En betydelig del af den danske eksport sker til EU. Den grønne omstilling i Europa er derfor ikke kun en nødvendighed. Det er også en mulighed for danske virksomheder til at udvikle nye teknologier og løsninger inden for områder med et stærkt voksende eksportpotentiale i Europa og globalt.

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk