I praksis har EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer haft en vis disciplinerende effekt og ført til større balance på EU-landenes offentlige budgetter. Desværre er det – selv i de gode tider – ikke lykkedes at nedbringe statsgælden, og i flere EU-lande er statsgælden langt over maksimalgrænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 60 pct. at BNP. Desuden har flere EU-lande endnu ikke gennemført de strukturelle reformer af økonomien, som er nødvendige for at opfylde målet med ØMU’en.

DI mener derfor, det bør være en topprioritet for EU at give medlemslandene et større incitament til at gennemføre strukturelle reformer og vækstskabende investeringer. Det drejer sig om:

• Reformer af arbejdsmarkedet, som udvider arbejdsstyrken, forebygger flaskehalse som følge af den demografiske udvikling og øger det finanspolitiske råderum for investeringer i grøn og digital omstilling.
• Reformer af uddannelsessektoren med henblik på at øge uddannelsesniveauet og sikre flere kandidater på de tekniske og digitale områder, som er efterspurgt af erhvervslivet.
• Modernisering og effektivisering af den offentlige sektor via digitalisering og større konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser i offentlige institutioner.
• Investeringer, der fremmer væksten i produktiviteten, herunder digitalisering, forskning og udvikling, opgradering af infrastrukturen for transport og energisektoren, et stærkere iværksættermiljø og bedre regulering, der minimerer de administrative byrder.

I de kommende år vil det efter DI’s mening særligt være følgende initiativer, der får betydning for EU-landenes incitament til at føre en økonomisk politik med fokus på reformer og investeringer:

Evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer (Economic Governance Review)

EU-Kommissionen har igangsat en evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, som efter planen skal afsluttes ved udgangen af 2022. Der er lagt op til en bred diskussion med det officielle mål at forenkle reglerne, styrke håndhævelsen, øge gennemsigtigheden og forbedre det nationale ejerskab i EU’s økonomiske regelsæt. Som optakt til forhandlingerne har flere EU-lande efterspurgt, at investeringer i grøn og digital omstilling skal undtages fra Stabilitets- og Vækstpagtens krav vedr. offentlige underskud og statsgæld.

DI er enig i, at EU’s ramme for økonomisk styring i højere grad skal facilitere investeringer i grøn og digital omstilling. Det er afgørende for at sikre EU’s globale konkurrencekraft og modstandsdygtighed over for fremtidige kriser. DI mener derimod, at det er den forkerte vej at gå at give EU-landene større fleksibilitet i forhold til at stifte gæld, da statsgælden i forvejen at alarmerende høj i flere EU-lande. I stedet mener DI, at EU-landene bør øge det finanspolitiske råderum for grønne og digitale investeringer via følgende tiltag:

• Håndhævelse af EU’s økonomiske regelsæt: Reformpresset på EU-landene er utilstrækkeligt. Det svækker incitamentet til at indføre strukturelle reformer, som skaber råderummet for vækstskabende investeringer. Derfor bør EU være hurtigere til at aktivere den såkaldte ”Excessive Deficit Procedure” og være klar til at udskrive større bøder, hvis et EU-land ikke gør nok for at efterleve kravene i Stabilitets- og Vækstpagten.
• Teknisk assistance: EU-landenes økonomiske udfordringer er af forskelligt omfang og kompleksitet. Kommissionen bør derfor yde udvidet teknisk assistance til de EU-lande, som er længst fra opfylde kravene i Stabilitets- og Vækstpagten, så der indføres de reformer, som bedst håndterer de strukturelle udfordringer i de pågældende lande.
• Nationalt ejerskab: Erfaringen fra EU’s genopretningsplan er, at viljen til at indføre reformer stiger, når EU-landene i højere grad inddrages i udformningen og tidslinjen for tilhørende strukturelle reformer. Nationalt ejerskab bør derfor være et af grundprincipper i EU’s økonomiske styring.
• Krisestyring: Ved økonomiske kriser kan det få langsigtede konsekvenser, hvis finanspolitikken strammes for tidligt. I krisesituationer kan det være hensigtsmæssigt at give EU-landene længere tid til at opfylde kravene i Stabilitets- og Vækstpagten.

 EU’s genopretningsplan

EU har vedtaget en historisk stor genopretningsplan på mere end  800 mia. euro med det officielle mål at genoprette økonomien efter coronakrisen og styrke konkurrencekraften på længere sigt. Midlerne udmøntes i 2021Q3 – 2026Q4 og kan efter DI’s beregninger føre til en stigning i dansk eksport på 66 mia. kr. frem mod 2026. Det forudsætter, at EU-landene i praksis opfylder deres forpligtelser til at bruge midlerne på vækstskabende investeringer i grøn omstilling, digitalisering, sundhed og infrastruktur.

Til det formål mener DI, det er vigtigt, at:

1. Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet fører grundig kontrol med, at EU-landene investerer midlerne efter hensigten. EU-landene skal kun have overført midler fra EU’s genopretningsplan, såfremt de kan dokumentere fuld efterlevelse af aftalte nationale mål for reformer og investeringer.
2. EU-landene præsenterer udbudsplaner og giver virksomhederne mulighed for at registrere sig som potentielle leverandører til kommende projekter. Det vil sikre fuld konkurrence om at blive leverandør på projekter i regi af EU’s genopretningsplan.