DI Mener:

Sunde fødevarer og fødevaremærkning

Fødevareindustrien vil forebygge livsstilsrelaterede sygdomme ved at udvikle sundhedsfremmende fødevarer og mærke fødevarerne, så det er lettere at forstå for forbrugerne.

Verdens befolkning bliver stadig mere overvægtige og får livsstilsrelaterede sygdomme som for eksempel diabetes. Det er en udfordring, som DI og fødevareindustrien gerne vil være med til at løse ved at gøre det lettere for forbrugerne at sammensætte en sund kost.

Det kræver udvikling af sundhedsfremmende fødevarer, der appellerer bredt og en mærkning af fødevarerne, der er til at forstå. En stigende andel af den mad, forbrugerne spiser ude og hjemme, bliver produceret af fødevareindustrien.

DI mener ikke, at den enkelte fødevare kan kategoriseres som sund eller usund, men at det er kostens samlede sammensætning, der er afgørende. Sundhedsfremmende fødevarer bidrager til en sund kost. Det gælder for eksempel fødevarer som mager mælk og mælkeprodukter, fuldkornsprodukter og saltreducerede fødevarer.

På samme måde kan probiotika indgå i sundhedsfremmende fødevarer. En fortsat innovation indenfor sundhedsfremmende fødevarer kan blive en væsentlig vækstfaktor for fødevarebranchen, da disse har potentiale til at forbedre folkesundheden generelt.

Nøglehulsmærket skal bredes ud

Blandt sundhedsfremmende fødevarer, der kan indgå i en sundkost, er de Nøglehulsmærkede. Kravene til at en fødevare kan mærkes med Nøglehullet er med tiden dog blevet flere og større.

Er kravene for mange og for restriktive vil færre produkter kunne leve op til kravene. DI mener, at produkter mærket med Nøglehullet skal appellere bredt og ikke kun til dem, der i forvejen spiser sundest. Ved lempeligere krav vil vi få flere sundhedsfremmende produkter på markedet.

DI arbejder også aktivt for, at lovgivningen om, hvad man må sige om fødevarernes sundhedsmæssige effekter, bliver så anvendelig som mulig. Både for forbrugerne og virksomhederne. Virksomhederne skal vide, hvad de kan og må sige. Og forbrugerne skal kunne forstå den information, de får.

Forbrugerne skal desuden have adgang til viden om, hvad fødevarerne indeholder og på den måde få hjælp til at træffe mere informerede valg, når de handler fødevarer.

Fuld europæisk harmonisering på mærkningsområdet

EU-forordningen om fødevareinformation til forbrugere har været gældende siden december 2014 og kravet om obligatorisk næringsdeklaration på færdigpakkede fødevarer blev indført i december 2016. Forordningen fastsætter fælles mærkningskrav i hele EU og sikrer blandt andet, at der på fødevarerne står oprindelsesland for visse produkter og at ingredienser, der forårsager allergi eller intolerance, fremhæves.

DI vil gerne have næringsdeklarationskravet udvidet til også at gælde de ikke-færdigpakkede fødevarer. Samtidig opfordrer DI virksomhederne til at anvende portionsmærkning på forsiden af emballagen, da det gør det lettere for forbrugerne at vælge hensigtsmæssigt, når de er ude at handle.

DI mener ikke, at der skal indføres nationale særregler eller særfortolkninger for mærkning af fødevarer. Regler, der kun gælder her i landet, er lig med tekniske handelshindringer og uoverskuelige eksporttilstande for de danske fødevarevirksomheder. Nøglehulsmærket er en national særregel, da der ikke findes EU-harmoniserede regler på området.

Leif Nielsen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3015
  • Mobil +45 2724 5638
  • E-mail leni@di.dk