Den private sektor har med stor succes øget graden af velstand og skabt økonomiske muligheder for den enkelte. Men som biproduktet har virksomheder også skabt store mængder affald og drivhusgasser.

Derfor vil fremtidens vindervirksomheder fokusere på bæredygtige og cirkulære løsninger, der skaber grøn energi, mindsker forurening og øger graden af genanvendelse.

En retfærdig grøn omstilling kræver ikke blot, at vi gør produktionen bæredygtig med biologiske briller. Omstillingen skal også være socialt bæredygtig og sikre, at eksempelvis fattige kulminearbejdere får mulighed for at erhverve sig grønne kompetencer, der kan sikre dem et ordentligt job, når kulminen lukker.

Gennem vores partnerskaber med erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer og samarbejde med fagbevægelse, myndigheder og andre nøgleaktører, støtter vi den private sektor i at bidrage til en bæredygtig fremtid.

Vi støtter blandt andet virksomheder i at dokumentere og mindske deres co2-udledning, vi hjælper organisationer i at udvikle cirkulære værdikæder, der sikrer at materialer bliver genanvendt. Og vi bidrager til offentligt-private samarbejder der sikrer de rette juridiske rammer for at virksomheder kan tilbyde nye, innovative løsninger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige.

Case: Cirkulær økonomi i Kenya

Flere unge mennesker tager i dag videregående uddannelser. Men selvom tekniske uddannelser ofte er den bedste vej til et ordentligt job, tager mange en akademisk uddannelse, der anses som finere – men som der ikke giver kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Derfor formår alt for mange unge med uddannelser ikke at finde et relevant arbejde. De ender i stedet ofte med at udføre lavt kvalificeret arbejde i den uformelle sektor – uden sikkerhed i ansættelsen, ret til sygedage og pension.

Det skader også den grønne omstilling, da det er umuligt at gennemføre den uden kompetente køleteknikere, elektrikere og byggeteknikere.

Vi arbejder for, at virksomheder er med til at sikre, at studerende får kompetencer, der vil gavne dem på arbejdsmarkedet.

I Danmark spiller arbejdsgiverorganisationer en central rolle med at identificere virksomheders behov og sikre, at for eksempel tekniske skoler uddanner eleverne i anvendelige teknikker på moderne maskiner.

De erfaringer bruger vi i samarbejdet med vores partnere, så færre fremover skal uddanne sig direkte til arbejdsløshed eller prekære ansættelsesforhold.

Case: Grønne erhvervsuddannelser i Sydafrika

Den private sektor skal sikre, at dens produkter og services udføres under ordentlige forhold, der ikke er i strid med blandt andet menneskerettighedskonventionen.

Retten til et arbejde valgt uden tvang er en menneskeret. Men alt for mange kan ikke finde et ordentligt job på grund af for eksempel deres køn, seksualitet eller status som flygtning eller migrant.

Sammen med vores partnere arbejder vi for at styrke ligheden på arbejdsmarkedet, så alle får mulighed for at have et ordentligt arbejde og opnå økonomisk selvstændighed. Vi arbejder for at inkludere ligestillingsproblematikker i arbejdsmarkedslovgivningen og overenskomster, og vi hjælper virksomheder med at lave HR- og arbejdsmiljøpolitikker, som skaber lige muligheder for alle.

Endelig støtter vi også virksomheder i partnerlandene med at leve op til deres forpligtelser inden for bæredygtighedsrapportering samt business and human rights, herunder nye lovkrav om ESG-rapportering og due diligence.

Social dialog er den tekniske betegnelse for drøftelser og forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om spørgsmål som f.eks. lønninger og arbejdsvilkår.

Forudsætningen for en produktiv social dialog er, at der findes stærke og ligeværdige arbejdsmarkedsorganisationer, som har tillid til hinanden og de aftaler, de indgår.

I Danmark har vi en mere end hundrede år lang tradition for social dialog. Det kalder vi den "danske model". Centrale arbejdsmarkedsspørgsmål afgøres af arbejdsmarkedets parter uden statslig indblanding.

I mange udviklingslande er der ingen tradition for social dialog mellem fagforeninger og arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer. Dette øger risikoen for arbejdskonflikter og strejker, der skader virksomheders evne til at tjene penge og øger antallet af usikre job til skade for arbejdstagere, virksomheder og samfund.

DI samarbejder med den danske fagbevægelse og lokale arbejdsmarkedsorganisationer for at hjælpe arbejdsgivere og arbejdstagere i udviklingslandene med at indgå og overholde aftaler og derigennem opnå fordelene ved en god social dialog.

Case: Socialt akademi i Marokko