I dag er EU’s klimaambitioner styret af en beslutning om, at EU skal være klimaneutral senest i 2050. I december 2020 blev EU's klimalov vedtaget, som en del af den Europæiske Grønne Pagt. I den forbindelse hævede EU sine klimamål for 2030, der nu ser ud som følger:

• At EU's udledning af drivhusgasser reduceres med 55 procent i 2030 i forhold til 1990.
• At andelen af vedvarende energi af EU’s energiforbrug øges med mindst 40-45 procent i 2030.
• At energieffektiviteten i EU øges med mindst 38-40 procent i 2030.

For at EU kan leve op til klimamålene, er det nødvendigt at styrke indsatserne betydeligt indenfor bl.a. energieffektivisering, bygningsrenovering, vedvarende energi, elektrificering, grøn transport og cirkulær økonomi. Den 14. juli 2021 fremlagde EU Kommissionen sin "Fit for 55" pakke, som styrker eksisterende lovgivning samt tilføjer nye initiativer, der skal gøre det muligt at nå EU's klimamål. En aftale omkring EU Kommissionens forslagspakke "Fit for 55" forventes indgået ultimo 2022.

En vigtig del af EU’s fælles klimaindsats er EU’s CO2-kvotesystem. Kvotesystemet regulerer CO2-udledningen af drivhusgasser fra energisektoren og industrien fordelt på over 10.000 virksomheder. EU-Kommissionen har foreslået, at det særlige EU klimamål for kvotesektorerne om at sænke CO2-udledningen som led i "Fit for 55" pakken sættes til 61 pct. i 2030 ift. 2005. EU's kvotepris er pr. 7. december 2021 på 631,5 kr. pr. ton CO2 – og dermed markant højere end den danske CO2-afgift på 180 kr. DI bakker op om EU’s CO2-kvotesystem, da det sætter et fælles EU CO2-prissignal til de virksomheder, der skal investere i de fremtidige løsninger. Med et fælles CO2-prissignal vil det være muligt at gennemføre en mere omkostningseffektiv indsats i Danmark – hvilket vil være vigtigt i forhold til realiseringen af Danmarks 70 pct. 2030 klimamål. EU’s fælles indsats spiller derfor også en væsentlig rolle i DI’s forslag til en grøn dansk skattereform.