Kommunal erhvervspolitik

Hvorfor lancerer DI denne analyse?

Vi kan ikke have et godt velfærdssamfund uden stærke virksomheder, der skaber vækst og job. Og omvendt er den dagpasning, sygepleje, infrastruktur, som det offentlige leverer til gengæld, helt uundværlig for virksomhederne. Det er den gode cirkel, vi har i Danmark, og som er et centralt element i vores succes. Og det er netop den gode cirkel, vi som de første nu har illustreret ved at tydeliggøre virksomhedernes og deres medarbejderes bidrag til den fælles danske velfærd – og omvendt. Helt ned på den enkelte kommune.

Hvordan er DI kommet frem til resultaterne?

DI’s analyse tager udgangspunkt i de skatter og afgifter, der betales som følge af virksomhedernes aktivitet i den private sektor.

 

Vi har opgjort de skatter og afgifter, som virksomhederne betaler, inklusive skatter og afgifter af lønningerne til alle de medarbejdere, der arbejder på en virksomhed i Danmark.

Kan det betale sig at investere i infrastruktur, uddannelse mv. i Jylland og på Fyn, når det især er i hovedstaden, at virksom-hederne og deres medarbejdere bidrager med skatteprovenu?

Det kan det i allerhøjeste grad. Vi har virksomheder over hele landet, som er med til at skabe et samfund i vækst – og balance.

Virksomhederne leverer afgørende bidrag til lokalsamfund i alle dele af landet og til den offentlige service, som kommunerne leverer. Det gælder både i nord, syd, øst og vest.

Er fordelingen af skatter og afgifter opgjort efter virksomhedens (hoved)adresse, medarbejdernes arbejdssted eller medarbejdernes bopæl?

Velfærdsaftrykket via skatter og afgifter er fordelt ud fra virksomhedernes aktivitet og dermed der, hvor de ligger (arbejdssted). Dette betyder blandt andet, at vi har fordelt lønindkomster ud fra medarbejdernes ansættelseskommune og ikke bopælskommune

Hvor stor en del af de betalte skatter og afgifter går til den kommune, hvor de generes?

Skatte- og afgiftsindtægterne fra virksomhedernes aktiviteter i de pågældende kommuner går til at betale de offentlige udgifter både i egen kommune (f.eks. børnepasning og ældreomsorg), andre kommuner via den kommunale udligningsordning, regioner (især sygehuse) samt staten (f.eks. anlæg af motorveje, politi mv.)

Viser tallene, at nogle kommuners virksomheder bidrager - relativt - mere end andre kommuner til vores samlede velstand?

Beregningerne er ikke tænkt som en benchmark-øvelse, hvor vi rangordner kommunerne. Det er en opgørelse af det samlede skattebidrag fra aktiviteten i de private virksomheder i hver kommune. Det, vores beregner viser, er grundlæggende, hvor vigtigt det er, at vi har stærke virksomheder og medarbejdere, som skaber velstand her i Danmark.

 

Kommunerne har forskellige størrelse og det siger samtidig sig selv, at det ikke er den enkelte kommune alene, der afgør, hvor mange og hvilke virksomheder, som placerer sig i den enkelte kommune, lige som det heller ikke er op til kommunerne, hvor godt det går i virksomhederne.

Hvis man vil benchmarke kommunerne alene på deres egen erhvervsvenlighed, kan man se i vores årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.  


Analyser

Se flere analyser

Seneste nyheder

Annette Christensen

Annette Christensen

Chef for Erhvervsudvikling & DI i Aarhus