Potentialet for biodiversitet i råstofgrave – kort fortalt

I råstofgrave er den øverste del af jorden – den næringsrige del af jorden – gravet væk. Det vil sige, at gravene består af skråninger af næringsfattig mineraljord. Der er derfor stort potentiale for, at gamle grusgrave kan skabe rammerne for naturgenopretning i form af lysåbent græsland og enge. Det gør gamle grusgrave til attraktive bosteder for mange hjemmehørende danske arter, som ellers har svært ved at finde optimale forhold på danske arealer i dag.

Fokusområder, principper og handleplaner for biodiversitet i grusgravene

Overordnet arbejder Kudsk & Dahl ud fra 4 fokusområder, som tager udgangspunkt i en 2030-strategi af CEMBUREAU (The European Cement Association) og en række principper, udarbejdet på baggrund af Cementirs retningslinjer for Rehabilitering og Biodiversitet.

Både fokusområder og principper strømliner Kudsk & Dahl's målsætninger for arbejdet med biodiversitet, på tværs af alle faser i deres indvindingsprocesser, fra planlægning og indvinding til nedlukning og rehabilitering af økosystemer.

Fokusområderne er henholdsvis 1) Økosystem, rehabilitering og services, 2) EU’s Bestøverinitiativ, 3) Invasive arter (fokus på planter) og 4) Beskyttede arter.

Principperne indebærer blandt andet en rehabiliteringsplan, en biodiversitetsforvaltningsplan, en overvågningsplan og en plan for involvering af interessenter.

Særligt for overvågningsplanen samt planen for involvering af interessenter er, at de også indgår som integrerede dele i både rehabiliteringsplanen og biodiversitetsforvaltningsplanen. På den måde sikres overensstemmelse mellem planer og fokusområder, så der kan tages optimalt hensyn til biodiversiteten samt lokalsamfundet i alle faser af indvindingen. Samtidig sikres en forståelse for, hvordan naturen i området bedst bevares og hvordan lokalsamfund og natur kan sameksistere.

Konkrete indsatser før, under og efter råstofindvinding

Hos Kudsk & Dahl er biodiversitetstiltag inddelt i 3 faser i praksis; før, under og efter råstofindvinding. Dertil har de udarbejdet en 'køreplan', som blandt andet skaber overblik over, hvilke tiltag der skal igangsættes, og i hvilken fase, de skal indgå.

Før råstofindvindingen – dokumentation og inddragelse af lokale aktører

Fælles for tiltagene før indvindingen af råstoffer er grundig dokumentation og undersøgelse af det pågældende nye område for indvindingsaktiviteter. Det indebærer eksempelvis en biodiversitetsscreening og en VVM (miljøvurdering) af området i samarbejde med Aabenraa Kommune og Region Syddanmark, for at sikre en proces, som er overensstemmende med gældende regler på området.

Derudover sikres også at arbejdet med biodiversitet er et inkluderende samarbejde. Af samme årsag inkluderes også lokale landmænd i arbejdet med biodiversitet. Sidst, men ikke mindst afsættes et større område også til konstant fokus på biodiversitet.

Under råstofindvindingen

Under råstofindvindingen fortsættes med, at et område på en hektar er afsat til at fokusere på biodiversitet. Ligeledes fortsættes samarbejdet med Aabenraa Kommune, Region Syddanmark og de lokale landmænd.

Løbende monitorering og miljøvurderinger af aktive grusgrave er desuden en integreret del af Kudsk & Dahls tilstedeværelse. Et konkret eksempel er opdagelsen af hornugler i Oksenvad Grusgrav, mens den var i drift. Driften blev derfor tilpasset, så hornuglens levevilkår ikke blev indskrænket, og så den stadig kunne leve en uforstyrret tilværelse på trods af driftsaktiviteter.

Monitoreringen af aktive driftsområder omfatter altså en opmærksomhed på beskyttelse af truede dyrearter samt mulighed for midlertidige levesteder for planter og dyr nær grusgravene. Det sikres via kyndig vejledning, rådgivning og aktiv inddragelse af kommunens biologer.

Efter råstofindvinding

Efter indvindingsarbejdet afsluttes, fokuseres på at styrke de tiltag, som allerede under driftsaktiviteterne er sat i gang til gavn for biodiversiteten. Der foretages derfor en biodiversitetsvurdering, som skal sikre, at grusgravene efterlades i bedre tilstand end før driftsaktiviteterne.

Biodiversitetsvurderingen benyttes også som pejlemærke for, hvilke indsatser som er hensigtsmæssige for at reetablere biodiversiteten yderligere i området. Ofte kendetegnes indsatserne ved for eksempel at bevare stejle skrænter og sølandskaber, samt at undgå brugen af muldjord, så grusgravene kan bevare deres næringsfattige miljø og kuperede terræn. Dermed fokuseres også på fortsat at bevare potentialet for, at grusgravene bliver levesteder for en lang række plante – og dyrearter.