02.05.19 DI Mener Nyheder

Access CHINA er et nyt program for dig og din virksomhed, som ønsker markedsadgang og nye kapitalmuligheder i Kina

Målsætningen for Access CHINA er at få danske, innovative løsninger i spil til business challenges i Kina. Helt konkret er Business challenges bestemte projekter iværksat af kinesiske virksomheder, der søger nye samarbejdspartnere til at opstarte og udvikle nye forretningsområder. For danske virksomheder kan en deltagelse i disse challenges være en adgang til det kinesiske marked.

Foto:Colourbox

Dansk Industris forretningsenhed i Kina er den primære operatør på Access CHINA. Programmets hovedformål er at hjælpe danske virksomheder – både etablerede og start-ups - til at komme i betragtning til business challenges. Disse challenges benyttes af kinesiske større virksomheder, som kaldes challenge owners. De introducerer nye projekter på det kinesiske marked, hvor de igennem challenges søger leverandører, som kan byde ind med innovative løsninger til projekterne.

Danske virksomheders innovative viden kan skabe uanede muligheder

Det er en win-win-situation for både de kinesiske og danske virksomheder at skabe samarbejder gennem business challenges. Kina ønsker at udvikle sig til en førende global techproducent, hvilket kræver, at de får en tilstrømning af know-how fra resten af verden, hvilket de danske virksomheder kan bidrage med. For de danske virksomheder udgør disse challenges en stor mulighed for at opdyrke referenceprojekter og lokale distributører i Kina, som giver en markedsadgang og nye kapitalmuligheder.

Praktisk om Access CHINA

Det er gratis at deltage i programmet, da det støttes økonomisk af DI og offentlige fonde. Programmet engagerer løbende kinesiske challenge owners, hvor deltagende danske virksomheders løsninger vil blive præsenteret i relevante challenges alt efter sektor og kategori.

Yderlig information om Access CHINA

Læs mere her

Peter Bøgh Hansen

Consultant

  • Direkte +45 3377 3438
  • Mobil +45 2226 0198
  • E-mail pmh@di.dk