17.09.19 DI Mener Nyheder

To arrangementer om miljømærker og miljøledelse

Bæredygtig Bundlinje 2.0 afholder arrangementer om miljømærker og miljøledelse i oktober og november. Kom og få ny viden der kan hjælpe dig og din virksomhed.

Ved det første arrangement den 30. oktober får du en grundforståelse for miljømærker og miljøledelse samt et overblik over mulighederne, der er heri. Desuden får du viden om, hvordan du forbedrer dine miljøforhold, og hvad det indbefatter at blive certificeret.

Tilmelding til dette arrangement skal ske senest den 16. oktober og er åben for alle interesserede. Du kan finde link til dette nederst på siden.

Workshop: Bliv inspireret og kom i gang!

Det andet arrangement den 6. november er organiseret som en workshop. Her vil de deltagende virksomheder blive delt op i to forskellige workshops alt efter interesse.

Den første workshop har fokus på miljøledelse og miljømærker for virksomheden som helhed. Mens den anden har fokus på bæredygtige produkter med f.eks. Svanen eller Blomsten.

Tilmeldingen til dette arrangement skal ske senest den 20. september og er kun åben for virksomheder, der er i Bæredygtig Bundlinje 2.0. Du kan finde link til tilmelding nederst på siden.

Tid & sted

Onsdag den 30. oktober, klokken 12-14.30, Peder Oxes Allé 2, 3400 Hillerød

Onsdag den 6. november, klokken 09-11:30, Peder Oxes Allé 2, 3400 Hillerød

Tina Sternest

Miljøkonsulent

  • Direkte +45 3377 3068
  • Mobil +45 2128 6802
  • E-mail ts@di.dk