19.09.19 DI Mener Nyheder

Få viden og inspiration i ny Grøn Projektbank

Ny offentlig projektbank er fyldt med innovationsprojekter, der skubber den grønne omstilling i gang.

Beskrivelser af cirka 1000 grønne innovationsprojekter ligger offentligt tilgængeligt til inspiration på Grøn Projektbanks hjemmeside. Innovationsprojekterne er offentligt støttet af Miljø- og Fødevareministeriet og i samarbejde med Innovationsfonden.

Den nye projektbank skal skabe åbenhed og videndeling om de offentligt støttede projekter. De grønne innovationsprojekter kan derved være med til at fremme den grønne omstilling ved at ligge offentligt tilgængelige.

Du kan finde inspiration og viden om mange forskellige grønne emner som vandrensningsteknologi, madspild og meget mere.

DI medlemmer er en del af Grøn Projektbank

Niras A/S, Grundfos Holding A/S, Aarhus Vand A/S, DHI og Nordisk Wavin A/S er alle medlem i DI og er sammen i et projekt, der er at finde i Grøn Projektbank.

Projektet har fokus på at skabe et intelligent spildevandssystem samt at kunne håndtere uvedkommende vand. Det vil på sigt kunne give et intelligent system med overvågning, styring og optimal håndtering af vedligeholdelse og investeringer i spildevandssystemer.

Du kan finde flere projekter fra de ovennævnte DI medlemmer samt andre DI medlemmers projekter inde på Grøn Projektbank.

Morten Løber

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3935
  • Mobil +45 2027 5245
  • E-mail molo@di.dk
Relateret