04.10.19 DI Mener Nyheder

Carlsberg bryggeri i Fredericia vil halvere vandforbruget

En ny investering skal sikre en halvering af vandforbruget til produktionen af øl på bryggeri i Fredericia. Investeringen vil også medføre andre bæredygtige effekter.

Carlsberg har investeret i et vandgenvendingsanlæg, der på sigt skal halvere det  gennemsnitslige vandforbrug fra 2,9 hl vand/hl øl til 1,4 hl vand/hl øl på bryggeriet i Fredericia. Det opnår Carlsberg ved, at anlægget genanvender 90 pct. af alt procesvandet.

Derudover vil det nye anlæg også kunne reducere bryggeriets energiforbrug med 10 pct. ved at benytte egen biogasproduktion samt en recirkulering af varmt vand. Vandgenvendingsanlægget har dermed potentiale til at gøre bryggeriet mere bæredygtigt på flere forskellige områder.

Carlsberg er med i den grønne omstilling

Investeringen i det nye vandgenvendingsanlæg på bryggeriet i Fredericia er en del af Carlsberg-gruppens Together Towards ZERO vision.

Carlsberg går med i den grønne omstilling med Together Towards ZERO, som er deres vision om en bedre og mere bæredygtig fremtid. I visionen er der fokus på fire ambitioner: nul CO2-udledning, nul vandspild, nul uansvarlig drikkekultur og nul arbejdsulykker.

Det nye vandgenvendingsanlæg vil hjælpe de to ambitioner om nul CO2-udledning og nul vandspild på vej mod en realisering.

Svend-Erik Jepsen

Fagleder, Vand

  • Direkte +45 3377 3685
  • Mobil +45 2949 4407
  • E-mail sej@di.dk
Relateret