Miljøstyrelsen

07.11.19 DI Mener Nyheder

Ny kampagne skal forebygge parfumeallergi

Miljøstyrelsen lancerer i dag en ny kampagne om unges brug af parfume og de konsekvenser det kan føre til i form af allergi. Kampagnen er blandt andet udarbejdet i samarbejde med DI og brancheforeningen for Vask, Kosmetik- og Husholdningsindustri, VKH.

Kampagnen lanceres 7. november og har fokus på unge i alderen 13-16 år og deres brug af parfumeprodukter. Formålet med kampagnen er først og fremmest at informere om de konsekvenser, der kan være ved at bruge parfume.

Specielt unge kan have svært ved at forholde sig til, at deres daglige brug af parfumeholdige produkter kan få alvorlige konsekvenser for dem senere i livet. Men samtidig er det i teenageårene, at de fleste udvikler deres vaner med hensyn til brug af parfumeholdige plejeprodukter, og derfor er kampagnen målrettet de unge.

Ambitionen med kampagnen er ikke, at de unge helt skal droppe parfumeprodukter men derimod, at de bliver oplyst om konsekvenserne af deres valg af plejeprodukter, og derfor skærer ned på antallet af parfumeholdige plejerprodukter i deres daglige rutiner. De kan eksempelvis udskifte parfumedeodoranten med en parfumefri deodorant, og dermed mindske deres risiko for at udvikle parfumeallergi, når de bliver ældre.

Trine Ringkjær

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3958
  • Mobil +45 2149 2365
  • E-mail trri@di.dk
Relateret