Konference: Nye metoder til produkters miljømæssige fodaftryk
Kom til gratis konference og vær med i diskussionen om hvordan man kommunikerer om produkters miljømæssige fodaftryk, og hvordan det kan give størst mulig værdi for de involverede. Vær en del af skabelsen af et mere bæredygtigt marked.
Ved EU-Kommissionens og andre aktørers arbejde de sidste ti år, er nye metoder for måling af produkters miljømæssige fodaftryk klar til brug. De nye metoder sikrer et fælles internationalt ståsted, når et produkts aftryk skal vurderes.
Vær med i det næste skridt
Det næste skridt er, hvordan den nye information om produkternes aftryk, kan give størst mulig værdi for forbrugerne, virksomheder og andre aktører. Samtidig skal de nye metoder hjælpe markedet mod en højere grad af bæredygtighed.
The Nordic Environmental Footprint Group og Miljøstyrelsen inviterer derfor dig med til en konference, hvor en diskussion om hvordan de næste skridt skal tages vil finde sted. Konferencen er gratis at deltage i.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte pef-conference@operate.dk.
Tid og sted
Tirsdag d. 19 november 2019
9.30 –16.00
Eigtveds Pakhus, København