07.06.19 DI Mener Nyheder

Hvert år dør 7 millioner mennesker af luftforurening. Har din virksomhed løsningen, der kan redde dem?

Hvis din virksomhed ligger inde med en innovativ og bæredygtig løsning, der kan reducere luftforurening, har I frem til 15. juli mulighed for at besvare Access Cities’ Open Innovation Call om luftforurening og Urban Heat Island i New York.

New York sætter fokus på luftforurening

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO dør syv millioner mennesker hvert år af luftforurening, som oftest er værst i storbyer. Luftforurening forårsager bl.a. hjerteanfald, lungekræft og -betændelse.

New York City er ingen undtagelse og har flere byområder, hvor luftforureningen er et stigende problem grundet heat island effekten. Derfor søger New York virksomheder, der har innovative idéer, teknologier og løsninger, som kan ændre den negative udvikling af storbyers luftkvalitet.

For danske SMV’er tilbyder programmet adgang til Challenges, Open Innovation Calls og living lab test-muligheder inden for sektorer som bæredygtig energi, vand, cirkulær økonomi og transport.

Access Cities er en global alliance for bærdygtig byudvikling

Eksportfremme-programmet Access Cities er et internationalt offentligt-privat program, der sigter mod at styrke bæredygtig byudvikling i fem projektbyer: New York City, Singapore, München, København og Århus. Projektet forbinder aktører, der stræber efter at udvikle bæredygtige løsninger på de største og mest presserende udfordringer for storbyer, såsom luftforurening, ekstreme vejrforhold og øgede vandstande. Access Cities løber fra december 2018 til maj 2021.

Faktaboks

Access Cities:
· Access Cities er finansieret af Industriens Fond og af projektpartnerne: State of Green, Dansk Industri, Quercus Group, Climate-KIC, Københavns Kommune og Aarhus Kommune.
· De kan desuden tilbyde finansierede market entry services som del af programmet. Danske partnere står klar i henholdsvis Danmark, via Climate-KIC og i New York via Danish Cleantech Hub til at rådgive virksomheder om deltagelse i Call’et.

Heat Island effekten:
· Heat island effekten er et byområde, der har højere temperaturer end omgivelserne. Dette skyldes varmegenerering fra køretøjer, energiforbrug og vejes absorbering af sollys.

Klaus Lehn Christensen

Business Consultant

  • Direkte +45 3377 4548
  • Mobil +1 9172941921
  • E-mail kllc@di.dk
Relateret