25.06.19 DI Mener Nyheder

Nyt gratis miljøvurderings værktøj fra Cefic udgivet

Cefic har udgivet et nyt framework samt et nyt værktøj, som kan hjælpe dig og din virksomhed med at vurdere jeres aktiviteter i forhold til SDG og miljølovgivning.

Det nye European Responsible Care management framework fra Cefic, der primært er beregnet til producenter eller anvendere af kemi i alle størrelser, kan hjælpe dig med at vurdere hvor godt din virksomhed opfylder kravene i forhold til ISO 14001 og lignende miljøledelsessystemer. Vurderingen sker gennem Cefics nye self-assessment tool, hvilket også er tilgængeligt for ikke Cefic-medlemmer.

Vurderingen af din virksomhed sker f.eks. i forhold til FN’s SDG mål, bæredygtighedsprincipper, miljølovgivninger samt vurdering af sikkerhed og sunhed. Samtidigt giver værktøjet også en hjælp til, hvordan virksomheden og jeres produkter kan blive endnu bedre.

Cefics nye self-assessment tool er i et multiple-choice format, hvor du og din virksomhed selv indsætter informationen i Excel arket, hvilket betyder at værktøjet kan udfyldes fra jeres kontorpladser. Dette gør det til et godt og nemt anvendeligt værktøj at benytte, som kan tage din virksomhed og jeres produkter op på et højere niveau.

Yderlig information

Du kan læse mere om Cefics nye European Responsible Care management framework og deres self-assessment tool på deres egen hjemmeside.

European Responsible Care management framework

Nikolai Stubkjær Nilsen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3641
  • Mobil +45 2128 8825
  • E-mail nisn@di.dk