21.04.20 Miljø, energi og klima Nyheder

GenstartNU: Få gratis rådgivning, hvis din virksomhed er udfordret af corona

Mange danske virksomheders eksistens er truet, og flere ser deres kundegrundlag forsvinde som en konsekvens af coronakrisen. Derfor har Industriens Fond afsat 150 mio kr. til initiativet GenstartNU, der skal sikre danske SMV’ers konkurrenceevne under og efter COVID-19.

Hvordan kan GenstartNU hjælpe DI’s medlemsvirksomheder?

Som en del af indsatsen for at sikre danske SMV’ers konkurrenceevne under og efter coronakrisen har Industriens Fond allieret sig med DI og nogle rådgivningsfirmaer i Danmark, så der nu kan tilbydes gratis rådgivning til pressede virksomheder.

Virksomheder kan få rådgivning, hvis de har 10 – 500 ansatte og beskæftiger sig med produktion, fremstilling eller teknologi her i Danmark. Tilbuddet er til virksomheder i akut krise, eller som kan forudse ustabilitet indenfor den nærmeste fremtid.

I første omgang tilbydes én dags virtuel konsulenthjælp, som kan fordeles over flere rådgivningssamtaler). Afhængig af behovsafklaringen vil virksomheden kunne tilbydes mulighed for at modtage op til 50 timers yderligere hjælp.

Hvad kan virksomheder få rådgivning til?

Konsulenter kan rådgive inden for seks overordnede temaer:

  1. Likviditet og omkostninger.
  2. Supply chain / forsyningskæde.
  3. Produktion og administrative funktioner.
  4. Kunder, salg og produkter/ydelser.
  5. Ledelse og digitalt samarbejde.
  6. Infrastruktur og it-sikkerhed.

Hvad er processen?

Processen for at søge rådgivning er som følger:

  1. Når du ringer, sidder en chefkonsulent fra DI klar ved telefonen.
  2. DI chefkonsulenten spørger ind til din virksomheds problemstilling.
  3. Sammen finder I ud af, om din virksomhed har brug for hjælp inden for et af de temaer, som rådgivningsindsatsen dækker.
  4. Hvis ja, vil du blive henvist til en managementkonsulent fra et dansk rådgivningsfirma.

Yderligere information

Hvis din virksomhed har brug for hjælp, kan du kontakte DI på tlf. 3377 3417 eller på mail GenstartNU@di.dk. Læs mere om rådgivningen og de enkelte temaer på Industriens fonds hjemmeside.

GenstartNU.dk
Hanne Merete Lassen

Hanne Merete Lassen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3868
  • Mobil +45 5136 3166
  • E-mail haml@di.dk

Relateret