22.04.20 Miljø, energi og klima Nyheder

Gratis rådgivning om substitution af uønskede stoffer

Center for Cirkulær Kemi tilbyder 25 timers gratis rådgivning for virksomheder til at substituere uønskede farlige kemiske stoffer fra deres produkter. ECHA har samtidigt udgivet en guide i fem trin om substitution.

Virksomheder i Danmark og i resten af EU udskifter i stigende grad problematisk kemiske stoffer/produkter med sikrere alternativer. Det er både en gevinst for virksomhederne, for miljøet, for medarbejdernes og for forbrugernes sikkerhed og helbred. Det er også et vigtigt element i den cirkulære økonomi.

Men hvordan griber man som virksomhed et substitutionsprojekt an på en systematisk måde? Hvis din virksomhed er inden for byggeri, emballage eller fødevarer, så har i, gennem Center for Cirkulær Kemi, mulighed for at få 25 timers gratis rådgivning og støtte til arbejdet.

Yderligere information

Hør mere om jeres mulighed for gratis rådgivning ved at kontakte Birgitte Holm Christensen fra NIRAS
på telefon: 6011 4289 eller e-mail: BHC@niras.dk.

ECHA’s fem trins guide

En anden mulighed er at hente ECHA’s guide ”Substances of concern: Why and how to substitute?”. ECHA’s guide består af fem trin, der beskriver hvilke opgaver, der skal løses på de enkelte trin, og hvor I kan søge mere viden og flere værktøjer. Guiden er målrettet SMV’er

Hvis din virksomhed er placeret på trin 2 eller 3, der handler om at finde og udvælge alternativer, så vil i få størst udbytte af de 25 gratis rådgivningstimer gennem Center for Cirkulær Kemi.

Yderligere information

De fem trin i ECHA's guide ser således ud: Lær dine stoffer og behov at kende, Find alternativer, Vurdér, sammenlign og udvælg, Afprøv, implementér og foretag forbedringer og Inddrag værdikæden.

Læs mere om ECHA's fem trins guide her
Julius Møller Meilstrup

Julius Møller Meilstrup

Konsulent

  • Direkte +45 3377 4619
  • Mobil +45 2348 1809
  • E-mail jumm@di.dk

Relateret