20.05.20 Miljø, energi og klima Nyheder

Blog: Målet er øget genanvendelse – midlet er øget konkurrence om sortering og genanvendelsesopgaven

Øget genanvendelse af så meget affald som muligt kræver hjælp fra det private. Det er et af de budskaber fra Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi, der har skabt mest debat. Her er klimapartnerskabets bud - kort fortalt. Af Karin Klitgaard, underdirektør i DI.

Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi kommer med klare anbefalinger til, hvilke opgaver på affaldsområdet, der bør løses af henholdsvis kommunerne og private virksomheder.

Vi skal blive langt bedre til at genanvende affaldet, så ressourcerne bliver brugt i nye produkter. I dag forbrændes cirka 53 pct. af husholdningsaffaldet.

Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi er kommet med et bud på, hvordan man kan indsamle og genanvende de tørre fraktioner i husholdningsaffaldet som metal, glas og plast. Som en del af anbefalingen har man defineret snitfladerne mellem kommunalt og privat. At få affaldet fra husholdninger til sortering og genanvendelse og tilbage i ny produktion er én stor samarbejdsøvelse, som vi kun lykkedes med, hvis det står helt klart, hvem der har ansvar for hvad.

En tredelt værdikæde

Klimapartnerskabet deler værdikæden fra skraldespand til ny råvare op i tre led.

Det første led er en kommunal opgave. Det er op til kommunerne at tilrettelægge, hvilke affaldsspande og containere, der skal bruges. De skal vejlede borgerne og efter behov håndhæve, at borgerne sorterer affaldet, som de skal. Kommunerne skal altså sikre den borgernære ende af affaldets vej.

Nationalt vil sorterings- og indsamlingskriterier udarbejdes, så det sikres, at alle i hele landet sorterer på samme måde. Det vil sikre større og mere ensartede affaldsstrømme.

Det andet led er selve indsamlingen af affaldet. Klimapartnerskabets forslag er, at kommunerne frit kan vælge, om producenterne skal afhente det direkte fra husstandens affaldsspand, eller om de selv vil stå for transporten frem til producenternes afleveringsplads, eventuelt ved at udlicitere opgaven til en privat vognmand. Det skal dog koordineres med den kollektivordning, der driver producentansvaret, så affaldet ender det rigtige sted.

Klimapartnerskabet foreslår også, at erhvervsaffald fra virksomheder, hvis affald i art og mængde er sammenligneligt med husholdningsaffald, kan blive behandlet som husholdningsaffald og dermed indsamles i de kommunale affaldsspande.

Det tredje led er sortering og genanvendelse. Her lægger klimapartnerskabet op til, at ansvaret og opgaven skal placeres hos private virksomheder. Det er det allerede i stort omfang i dag, men der findes også kommunale sorterings- og genanvendelsesanlæg.

I denne del af værdikæden skifter affaldet status fra at være affald til at være en ny råvare. Og den proces sker i tæt samarbejde med de virksomheder, der kan og vil aftage affaldet på markedsmæssige vilkår. Produktionsvirksomheder køber deres råvarer der, hvor de får den bedste kvalitet for pengene. Og det er mest naturligt, at denne del af kæden er privat.

Det vil ikke mindst forhindre uigennemskuelig konkurrence mellem kommuner og private, der opererer på vidt forskellige vilkår.

Spænd markedskræfterne for genanvendelsesvognen

I praksis handler meget genanvendelse om standarder. Produktionsvirksomheder skal kunne få deres råvarer i ensartet kvalitet og med en stor grad af forsyningssikkerhed. Sådanne kvalitetsstandarder udvikles i praksis i tæt samarbejde mellem leverandører og kunder, der begge har en kommerciel interesse i at finde en løsning, som kunden kan bruge. Også det taler for, at dette led drives privat.

Vi får populært sagt spændt markedskræfterne for genanvendelsesvognen ved, at der bliver penge at tjene på at genanvende mest muligt i den rette kvalitet.

Med det kommende producentansvar for emballage, der ifølge EU-direktivet skal implementeres i 2025, får producenterne ansvaret for at indsamle og genanvende al den emballage, der sættes på markedet. Producenterne skal altså, uanset om der er god økonomi eller ej i genanvendelsen, finansiere affaldshåndteringen. De får incitament til at skabe så effektivt et affaldssystem som muligt, sikre høj kvalitet i genanvendelsen og designe til genbrug og genanvendelse, da de selv skal bruge de genanvendte materialer i produktionen igen.

Det vil i praksis være kommunerne, der står for den borgernære del, og en producentansvarsorganisation, der udbyder sortering og genanvendelse af affaldet (både emballage og ikke-emballage-affaldet) i ensartede strømme.

Parallelt med de tre led i genanvendelseskæden skal der være et effektivt tilsyn med alle led i kæden.

Så simpelt og konkret er klimapartnerskabets bud. Det er også i tråd med EU’s regler om producentansvar, som siger, at producenterne senest i 2025 skal overtage ansvaret for, at den emballage, de sender på markedet, bliver genanvendt bedst muligt.

Mere om klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi

Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi har afleveret deres forslag til regeringen

Karin Klitgaard

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3695
  • Mobil +45 2565 0241
  • E-mail kakl@di.dk

Relateret