10.01.20 DI Mener Nyheder

DI's CØ-netværk: Kom og hør sidste nyt fra klimapartnerskab om cirkulær økonomi

Medlemmer i DI inviteres til møde i CØ-netværket den 6. februar. Her vil DI fortælle, hvor langt klimapartnerskabet er kommet og høre deltagernes input til partnerskabet.

DI har sekretariatet for klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi, og da både partnerskabet og temaet ’Klima og cirkulær økonomi’ er så aktuelt, kommer næste møde d. 6. februar i DI’s CØ-netværk til at omhandle klima. Her vil DI fortælle medlemmerne af CØ-netværket, hvor langt partnerskabet er kommet og invitere deltagerne til at komme med input på mødet.

Tilmelding til netværksmødet

Af hensyn til det praktiske beder vi dig tilmelde dig mødet - du kan gøre det via linket nedenfor. Samtidigt er det nødvendigt at nævne, at for at deltage i mødet skal man være medlem i DI og meldes ind i DI’s CØ-netværk.

Tilmedig dig netværksmødet her Tilmeld dig DI's netværk for cirkulær økonomi her

Klimapartnerskab for cirkulær økonomi skal bringe os nærmere 70 pct.-målsætningen

I en cirkulær økonomi bruges færre materialer, og de udnyttes mere effektivt. Dermed bliver klodens ressourceforbrug mindre, og klimabelastningen bliver samtidig formindsket. Derfor vil en mere cirkulær økonomi også bringe os nærmere den ambitiøse danske 70 pct.-målsætning om CO2-reduktion. Regeringens nedsatte klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi skal derfor bidrage med løsninger til, hvordan virksomhederne kan nå målsætningen.

Programmet for netværksmødet byder blandt andet på et indlæg fra formanden for klimapartnerskabet med fokus på affald, vand og cirkulær økonomi, Camilla Haustrup Hermansen, der også er direktør og medejer af virksomheden Plus Pack.

Praktisk information

Mødet finder ssted på Fyn i DI’s kursusejendom, Gl. Vindinge ved Nyborg, torsdag den 6. februar kl. 13-16. Der vil være sandwich fra kl. 12.

Louise Bünemann

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3024
  • Mobil +45 4070 6911
  • E-mail lobu@di.dk
Relateret